Gigantisk: Astronomer opdager den største struktur i galaksen

En mystisk brint-sky af astronomiske dimensioner svæver rundt i den modsatte ende af Mælkevejen - og et stykke udenfor

Øverst kan du se et billede af Mælkevejen taget af ESA's Gaia-satellit. Nedenunder kan du se en forstørrelse af den markerede boks, der viser hvor astrofysikerne har lokaliseret filamentet 'Maggie' henne. (Foto: ESA/Gaia/DPAC/T. Müller/J. Syed/MPIA).
Øverst kan du se et billede af Mælkevejen taget af ESA's Gaia-satellit. Nedenunder kan du se en forstørrelse af den markerede boks, der viser hvor astrofysikerne har lokaliseret filamentet 'Maggie' henne. (Foto: ESA/Gaia/DPAC/T. Müller/J. Syed/MPIA).
Følg Videnskab

55.000 lysår væk fra Jorden – på den anden side af Mælkevejen – har et hold astronomer fundet en af de hidtil største og længste strukturer kendt af mennesker.

Forskerne fra blandt andet Max Planck Instituttet har opdaget et gigantisk filament - en slags trådformet dannelse - i form af en sky af hydrogen (brint).

Det skriver Universe Today ifølge Videnskab.dk.

Strukturen bliver kaldt ’Maggie’ – opkaldt efter den længste flod i Colombia, Río Magdalena.

Og hvad er det så, som er så specielt ved strukturen?

Da universet blev dannet i en massiv eksplosion - Big Bang - for omkring 13,8 milliarder år siden, banede det vejen for de første subatomiske partikler.

Efter cirka 370.000 år blev hydrogen dannet. Hydrogen er byggestenene i stjerner, og selvom det er det mest almindelige grundstof i universet, kan det være svært for astronomer at udpege individuelle formationer af hydrogen-skyer i universet.

Af samme årsag er det vanskeligt for forskere at forske i de tidligste faser af stjernedannelser, skriver Universe Today ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Vokser sorte huller, i takt med at universet udvider sig?

Forskere ved fortsat ikke, hvordan processen, hvor hydrogen omdannes fra atomisk til molekylært hydrogen, foregår, men det er her, fundet af ’Maggie’ kommer ind i billedet.

De fleste kendte skyer bestående af molekylær gas er typisk omkring 800 lysår i længde, men ’Maggie’ er hele 3.900 lysår lang og 130 lysår bred.

- Filamentets lokation har bidraget til dets succes. Vi ved fortsat ikke, hvordan det opstod der. Men filamentet går 1.600 lysår udover Mækevejens grænse. Disse observationer har givet os mulighed for at bestemme, hvor hurtigt hydrogen-gassen bevæger sig, fortæller Jonas Syed, der er ph.d.-studerende i astrofysik ved Max Planck Instituttet og hovedforfatter bag studiet, i en pressemeddelelse, skriver Videnskab.dk.

Ifølge analyserne har massen i filamentet en hastighed på 54 kilometer i sekundet. Forskerne har målt hastigheden ved at sammenligne hydrogen-gassen med resten af Mælkevejens rotation.

Der er dog stadig mange ubesvarede spørgsmål om dannelsen af molekylær gas.

Heldigvis er der masser af data, der venter på at blive analyseret, og opsendelsen af teleskoper som James Webb-teleskopet giver håb for, at vi i fremtiden vil lære meget mere om dannelsen af de første stjerner i universet.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Kritisk milepæl er nået: James Webb-teleskopets solsejl er foldet ud

Påvirker intensiv cykeltræning sædkvaliteten?

Går dyr på toilettet, når de er i vinterhi?
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.