Annonce:
Annonce:

Gigantisk 'bænkebider' opdaget i dybhavet

Den bænkebider-lignende skabning er 25 gange større end sin landlevende fætter

Den nyopdagede dybhavsisopode med navnet Bathonymus yucatanensis er 26 centimeter lang, har fjorten ben og kan kendes på sin cremegule affarvning. (Foto: Ming-Chih Huang et al.)
Den nyopdagede dybhavsisopode med navnet Bathonymus yucatanensis er 26 centimeter lang, har fjorten ben og kan kendes på sin cremegule affarvning. (Foto: Ming-Chih Huang et al.)
Annonce:
Følg Videnskab

Det siges, at havet er det sidste sted på vores planet, mennesket endnu ikke har udforsket. Faktisk anslår man, at hele 80 procent af klodens oceaner ligger uopdaget hen.

Den mørke vandgrav, der dækker mere end 70 procent af Jordens overflade, gemmer derfor også på væsner og arter, vi aldrig har set før.

En sådan art blev i 2017 opdaget i Den Mexikanske Golf - en kæmpeisopode, der er blevet undersøgt af et internationalt forskerhold og har fået navnet Bathonymus yucatanensis.

Isopoder er en orden af krebsdyr, der blandt andet tæller bænkebidere og tanglus, men B. yucatanensis er ikke helt som sine landlevende fætre.

Den er nemlig en kvart meter lang - mere end 25 gange større end en almindelig bænkebider.

Det skriver det videnskabelige forlag Taylor & Francis i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Annonce:

Det gigantiske dybhavsvæsen blev opdaget, da den gik i en agnfælde, der var sat op på mellem 600 og 800 meters dybde ud for Yucatán-halvøen i Den Mexikanske Golf.

Til at starte med troede forskerne, at der kunne være tale om en allerede opdaget art af de gigantiske dybhavskrebsdyr, B. giganteus, der kan blive op til en halv meter lang.

Bathynomus giganteus, som den nyopdagede Bathynomus yucatanensis oprindeligt blev forvekslet med. Familieligheden er da også slående - i hvert fald set med en lægmands øjne. (Foto: Ming-Chih Huang et al.)
Bathynomus giganteus, som den nyopdagede Bathynomus yucatanensis oprindeligt blev forvekslet med. Familieligheden er da også slående - i hvert fald set med en lægmands øjne. (Foto: Ming-Chih Huang et al.)

Nærmere undersøgelser afslørede dog, at B. yucatanensis adskilte sig morfologisk fra sine nære slægtninge. Den er kortere og slankere - og så har den en bleg gul affarvning, der ellers ikke er fundet blandt kæmpeisopoderne.

Opdagelsen får forskerne til at indskærpe behovet for, at de forskellige isopoder fra Bathynomus-familien bliver identificeret korrekt, når vi en gang imellem støder på dem.

- Det er i stigende grad tydeligt, at de forskellige arter af Bathynomus måske nok overordnet ligner hinanden, men at der ligger en lang historik af misidentifikation af arterne inden for genus, skriver forskerne i studiet.

Annonce:

Studiet af den alien-lignende dybhavsbænkebider er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Natural History.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forskere vil lede efter mystisk rumobjekt objekt på havets bund

Bizart hjerne-eksperiment ville ‘kurere’ homoseksualitet

Derfor bør du ikke slå edderkopper i dit hjem ihjel

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: