Størknet fedt og snavs i massevis. Brugte kondomer. Bleer. Tamponer. Menneskespor.
Det ophober sig alt sammen som en klam masse under de fleste storbyer i verden.
Fedtbjergene kendes også under betegnelsen FOG, hvilket er en forkortelse af ’fat, oil and grease’.
Læs mere på Videnskab.dk: Ny borrelia-art i danske flåter giver ingen synlige symptomer
Et hold af forskere fra University of British Columbia i Canada har fundet ud af, at de uhumske fedtbjerge kan nedbrydes og genbruges som biobrændstof.
- FOG er en glimrende samling af organisk materiale, som mikroorganismer kan bruge til at lave metangasser, hvilket er en værdifuld og vedvarende energikilde,- forklarer en af forskerne bag, Asha Srinivasan, postdoc og miljøingeniør ved University of British Columbia i Canada.
Forskerne har udviklet en metode, hvor de varmer fedtbjergene op til en temperatur på mellem 90 og 110 grader, hvorefter de tilføjer brintoverilte, hvilket får fedtet og snavset til at nedbrydes.
Tilgangen kan få massen til at skrumpe ind til 80 procent af sin oprindelige størrelse. Udover, at man kan udvinde metangasser, kan metoden også bruges til at nedbryde tilstoppede kloaksystemer i storbyer.
Læs mere på Videnskab.dk: Syge søstjerner falder fra hinanden
Sidste år fandt man eksempelvis et fedtbjerg på størrelse med 20 elefanter, der tilstoppede kloaksystemet under London.
Metoden kan dog kun bruges til at nedbryde de såkaldt FOG’s - altså fedt, olie og snavs. Kondomer, bleer, tamponer og andet skrald kan ikke nedbrydes eller genbruges.
Indtil videre er metoden desuden for dyr, og derfor kræves der mere forskning, før man kan begynde at bruge den i en større skala, fortæller forskerne bag til ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk
Mand med alien-hånd kan ikke styre sine bevægelser
Nyfunden massegrav vidner om barbarisk krigsskik
Fascinerende video: Klog dingo bruger værktøj for at få godbid