‘Godzilla-haj’ levede for 300 millioner år siden – nu har den fået et navn

I 2013 fandt forskere fossilet af en haj med nogle lange dragelignede finner. Nu har hajen endelig fået et passende navn

Den fossile haj blev fundet i 2013. (Foto: New Mexico Museum of Natural History & Science)
Den fossile haj blev fundet i 2013. (Foto: New Mexico Museum of Natural History & Science)

Syv år efter fossilet af en haj, der blev kaldt ‘Godzilla-hajen’, blev opdaget i New Mexicos bjerge, er forskerne endelig klar med et videnskabeligt navn.

Hajen hedder nu Dracopristis hoffmanorum, Hoffmans dragehaj, opkaldt efter familien, som ejer landet, hvor fossilet blev fundet.

Det skriver Live Science ifølge Videnskab.dk.

Den godt to meter lange hajs mest bemærkelsesværdige egenskaber er de to 80 cm lange finner på ryggen, som var med til at skaffe den Godzilla-tilnavnet, samt 12 rækker af skarpe tænder og et stærkt kæbeparti.

Dragehajen tilhører den ældgamle og mystiske slægt Ctenacanthus, som kun er fjernt beslægtet med nulevende hajer, da de to evolutionære linjer delte sig for omtrent 390 millioner år siden, i Devon-perioden, skriver Live Science ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Studie kaster nyt lys på, hvordan den forhistoriske kæmpehaj megalodon så ud

Sammenlignet med deres nulevende slægtninge havde Ctenacanthus-hajerne større kæber, som var mere forankrede i deres kranie, men denne manglende fleksibilitet betød formentligt, at de ikke var toprovdyr ligesom hajerne i dag.

- Baseret på anatomien af brystfinnerne og halen mener vi, at Dracopristis sandsynligvis var et rovdyr, som holdt sig tæt på bunden af de ældgamle lagune-flodmundinger, hvor den levede, fortæller palæontolog John-Paul Hodnett, ifølge Live Science.

Her levede dragehajerne formentlig af småfisk og krebsdyr, som de knuste med deres stærke kæber og tænder.

Læs mere på Videnskab.dk: Neandertalere mæskede sig angiveligt i haj- og delfinkød

Videnskabeligt set har dragehajens utroligt velbevarede fossil været en guldmine for forskerne.

- Det er meget sjældent, at man finder skeletmateriale fra ældgamle hajer, ikke mindst et fuldkomment skelet, hvor kroppens omrids og aftryk fra blødt væv også er bevaret, fortæller John-Paul Hodnett, ifølge Live Science. Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne håber, at området, hvor de fandt D. hoffmanorum, vil byde på flere fossile Ctenacanthus-hajer, som alle uddøde for 252 millioner år siden i en af Jordens største masseudryddelser.

 

Andre artikler fra Videnskab.dk

’Sydens skøre bæst’: Skelet af bizart fortidsdyr fra Madagaskar er kortlagt

Handelfiner danner ’kammeratskab’ med delfiner, der har hjulpet dem, indikerer studie

Menneskers skrig kan udtrykke seks følelser: Test, om du kan høre dem