Annonce:
Annonce:

Harvard-forskere jager avanceret alien-teknologi i rummet

Dansk astronomi-professor mener, at der er 'stor chance' for at man opdager noget nyt.

Den amerikanske astronom Avi Loeb har i flere år argumenteret for, at det mystiske objekt ’Oumuamua er en rumsonde fra et fremmed solsystem. Nu skal Harvard-professoren lede det ambitiøse 'The Galileo Project'. Illustration: ESO/M. Kornmesser
Den amerikanske astronom Avi Loeb har i flere år argumenteret for, at det mystiske objekt ’Oumuamua er en rumsonde fra et fremmed solsystem. Nu skal Harvard-professoren lede det ambitiøse 'The Galileo Project'. Illustration: ESO/M. Kornmesser
Annonce:
Følg Videnskab

Findes der intelligent liv ude blandt stjernerne? Er der aliens med avanceret teknologi, der minder om det vi ser i science fiction-film som Arrival og Edge of Tomorrow?

Det vil et prominent forskerhold, ledet af den amerikanske astronom Avi Loeb, finde ud af med det ambitiøse ’The Galileo Project'.

Det skriver Sciencemag.org ifølge Videnskab.dk.

Harvard-professoren Avi Loeb har været en hel del nævnt i verdenspressen over de seneste år, hvor han har argumenteret for, at et mystisk cigarformet rumobjekt – kendt som 'Oumuamua, er en rumsonde fra et fremmed solsystem.

Læs mere på Videnskab.dk: Kan det mystiske rumobjekt ’Oumuamua være et fremmed rumskib?

Overordnet set har forskerne tre mål for projektet:

  1. At se nærmere på fotos i høj opløsning af såkaldte UAP's (Unidentified Aerial Phenomena).
  2. At gå på jagt efter flere rumobjekter, der minder om 'Oumuamua.
  3. At lede efter udenjordiske satellitter, som muligvis overvåger Jorden.
Annonce:

Alt dette vil forskerne sætte i gang ved hjælp af dataanalyser fra astronombaserede spørgeskemaer, teleskop-observationer, samt en ny AI-designet algoritme, som forskerne vil bruge til identificere potentielle rumrejsende og satellitter bygget af aliens.

I en pressemeddelelse skriver forskerne, ifølge Videnskab.dk, at målet med projektet er 'at bringe data fra søgen efter udenjordiske teknologiske aftryk, der stammer fra enten tilfældige eller anekdotiske observationer - samt legender – ind i den populære forskning med transparent, valideret og systematisk research'.

Læs mere på Videnskab.dk: Konflikten om ’Oumuamua: Harvard-professor mener, det kan være en rumsonde sendt af aliens – andre er uenige

Loeb mener især, at det nylige fund af et stort antal potentielt beboelige exoplaneter, gør det nødvendigt at udvide søgen efter fremmed liv.

- Vi skal have mod til at kigge gennem nye teleskoper – bogstavelig talt og i overført betydning, udtaler Avi Loeb i en pressemeddelelse, skriver Videnskab.dk.

Annonce:

Det nye projekt lyder interessant, mener Anja C. Andersen, der er professor i Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

- Han (Loeb, red) er en super dygtig forsker, og han har helt ret i, at den eneste måde vi kan få et klart svar på, er ved at skaffe mere data. Ved at få udryddet nogle af de gamle teorier, kan vi nemmere designe vores næste observationer for at afgøre, om det er det ene eller det andet, fortæller Anja C. Andersen til Videnskab.dk

Projektet er opkaldt efter italienske Galileo Galilei (1564-1642), der var en af pionererne inden for astronomi.

Du kan læse mere om 'The Galileo Project' lige her.

 

 Andre artikler på Videnskab.dk:

Ny ’Oumuamua-teori: Cigaren fra det ydre rum er ’mørkt brint-isbjerg’ – stadig ikke aliens

Forskere: Vi finder intelligent liv i rummet inden for 20 år

Er der liv i rummet? Vi har spurgt fem forskere

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: