Hemmeligheden bag pandaers sort-hvide pels afsløret

Ved første øjekast virker det ikke umiddelbart til, at pandapels er en god camouflage, men et nyt studie er med til at påvise, at pandaer har store evner inden for gemmeleg

Ved første øjekast virker det ikke umiddelbart til, at pandapels er en god camouflage, men et nyt studie er med til at påvise, at pandaer har store evner inden for gemmeleg. (Foto: Shutterstock)
Ved første øjekast virker det ikke umiddelbart til, at pandapels er en god camouflage, men et nyt studie er med til at påvise, at pandaer har store evner inden for gemmeleg. (Foto: Shutterstock)

Pandaer er med sin flotte sort-hvide pels meget genkendelig - og måske også iøjnefaldende. Et nyt studie udgivet i tidsskriftet Scientific Reports fungerer dog som belæg for, at pandapelsen faktisk omvendt er en helt ideel camouflage.

Forskerne bag studiet har brugt billeder taget af pandaer (Ailuropoda melanoleuca) i deres naturlige habitat samt nye programmer til billedanalyse til at bevise, at pandaer i kraft af deres pels rent faktisk kan være gode til at gemme sig.

Det skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

Førsteforfatteren Ossi Nokelainen, der er postdoc i biologi på University of Jyväskylä, Finland, mener, at studiet er med til at afkræfte myten om, at pandaen er elendig til at camouflere sig i sit naturlige habitat.

- Jeg vidste, at vi havde fat i noget, da vores kinesiske kolleger sendte os billeder af vilde pandaer. Hvis jeg ikke var i stand til at finde pandaerne med mine primatøjne, så ville potentielle rovdyr med deres dårligere syn nok heller ikke kunne. Og så handlede det bare om at demonstrere det på en objektiv måde, siger Ossi Nokelainen i en pressemeddelelse, ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Se en panda stå på hænder, mens den tisser

Når man ser på billederne af pandaerne i naturen, kan man da også godt forstå, at deres pels rent faktisk fungerer som en god camouflage.

Forskerne fandt ud af, at de sorte dele af pelsen var gode til at få pandaerne til at gå i et med træstubbe og andre mørkere dele af skoven, mens de hvide dele var gode til sne om vinteren og såkaldt ‘spekulær refleksion’ om sommeren (når der opstår en spejlagtig refleksion af lys fra objekter - for eksempel blade fra træerne, red.).

Det viste sig også, at pandaernes pels formår at udviske omridset af dyret. Det er en camouflageteknik, der bliver kaldt ‘disruptive coloration’, og som dyr kan udnytte, når de har stærke kontraster i deres udseende - i pandaens tilfælde er det det sorte og hvide.

Det virker paradoksalt, at kontraster i pelsen fungerer som god camouflage, men når det er med de helt rigtige omgivelser, er det en effektiv strategi, fordi kontrasterne ikke stemmer overens med dyrets krop. Dens faktiske krop og omrids bliver på den måde skjult, skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Pandaens pels er ifølge studiet god om vinteren, hvor de hvide områder af pelsen går i et med sne og is. Foto: Fuwen Wei et al.
Pandaens pels er ifølge studiet god om vinteren, hvor de hvide områder af pelsen går i et med sne og is. Foto: Fuwen Wei et al.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor har zebraen striber

Forskerne brugte desuden også et program - Quantitative Color and Pattern Analysis - til at analysere billederne og kunne derigennem sammenligne dem med billeder af andre dyr, der er kendte for deres camouflage.

Her viste det sig, at pandaen sagtens kunne mænge sig med nogle af de dygtigste dyr inden for camouflage side om side med strandkrabben (Carcinus maenas) og ørkenspringmusen (Jaculus jaculus).

Programmet kan både tage hensyn til farve, mønstre og lys, og de kunne derfor blandt andet undersøge farverne i forhold til hinanden, hvor veldefinerede mønstrene var, graden af kontraster mellem områder af pelsen og meget mere.

Forskerne blev i stand til at behandle billederne af pandaerne i naturen, nærmest som var det med tigre, leoparder eller vilde hundes øjne - de dyr, der typisk jager pandaer i naturen. De kunne derfor drage konklusionen om, at pandaen rent faktisk er god til at gemme sig i deres naturlige habitat.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvorfor uddøde kæmpehajen 'megalodon'?

Forskere: Vi bør ikke lade Facebook styre metaverset

Hvor befinder Voyager 1 og 2 sig?

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladets kulturanmelder René Fredensborg besøgte i foråret pandaerne i Zoo. Se her, hvordan det gik:

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær