Tirsdag aften blev der skrevet rumhistorie.
SpaceX affyrede for første gang monster-raketten Falcon Heavy. Ombord var ejeren af SpaceX', Elon Musk, egen bil. En rød Tesla med en mannequin kaldet 'Starman' suste tirsdag aften ud i universet, alt imens David Bowies 'Life on Mars' blev spillet for fuld blæs på bilens højtalere.
Det kan være et kæmpe skridt på vej mod civile rejser til rummet. Direktør for DTU Space, Kristian Pedersen, er ikke i tvivl om rakettens betydning.
- Den her nye raket vil åbne nogle muligheder, hvis det er noget, de kan gøre på jævnlig basis. Hvis man vil lave en månebase eller sende turister ud i rummet for eksempel. Hvis det her åbner for et rumkapløb private firmaer imellem, så vil det revolutionere rumfarten, siger Kristian Pedersen
(Artiklen fortsætter under billedet)
En eksplosion af glæde eller vragdele
At udvikle en raket af denne kaliber er en kæmpe udgift. Oprindeligt skulle Falcon Heavy-raketten have været opsendt i 2013, men det er blevet udskudt mange gange på grund af tekniske problemer.
Falcon Heavy-raketten vejer 1.420.788 kg og er 70 meter høj. Det vurderes, at den vil kunne transportere, hvad der svarer til en Boeing 747 med passagerer og bagage. Det er ikke så lidt vægt at flytte til det ydre rum. Derfor har kæmpe-raketten også 27 motorer, der er fordelt i tre grupper.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.