Annonce:
Annonce:

Historisk succes: Her lander genbrugs-rumraket for første gang

Den succesfulde landing kan være et stort skridt for fremtidens rumfart

Se den succesfulde landing her.
Annonce:
Følg Videnskab

Hvad Elon Musk og hans firma SpaceX længe har forsøgt, er nu lykkes for Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos rumfirma, Blue Origin.

Den 23. november formåede rumfartsvirksomheden nemlig at sende en genanvendelig New Shepard-rumraket 100 kilometer op i atmosfæren, inden den vendte tilbage til jorden og landede uskadt i det vestlige Texas.

Muligheden for at genanvende rumraketter kan betyde store besparelser i forbindelse med rumfart. Dermed kan der meget vel være taget et stort skridt fremad for både rumfart generelt, såvel som den private rumturisme. Blue Origin satser mest på sidstnævnte, og New Shepard-raketten er designet til i den nærmeste fremtid at have seks passagerer med på rumsafari.

- Når man smider en raket væk, en engangs-raket, så bruger man den en gang og smider bagefter alt det dyre rum-isenkram væk, sagde Jeff Bezos i Good Morning America efter den succesfulde landing.

Annonce:

- Det er ligesom at gå om bord på en Boeing 747, flyve tværs over landet og derefter smide den væk, så den kun bliver brugt en gang. Forestil dig hvor dyrt det så ville være at flyve.

Elon Musk var hurtig til at ønske konkurrenten tillykke på Twitter, men samtidig benyttede han lejligheden til at pille glansen lidt af bedriften.


Hvad Blue Origin har opnået er nemlig at sende en raket ud til grænsen af rummet, uden at den dog gik i kredsløb, som kræver væsentligt højere hastighed.

Jeff Bezos forventer at Blue Origin kan være klar til at sende turister på rumfart i 2017, skriver Wall Street Journal. Prisen for en billet koster er ikke oplyst.

I denne animerede video kan du se hvordan en rumtur med en New Shepard-raket forløber.

Annonce:

Tilbage i april måned lykkedes det næsten for Elon Musk og SpaceX at lande en genanvendelig rumraket på en flydende landingsbane ud for Floridas kyst. Raketten havde dog for meget fart på, derfor mistede den balancen, væltede og eksploderede.
Vilde billeder: Rumraket eksploderer efter mislykket landing

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: