Hunde afkoder sprog ligesom babyer

Forskning viser, at hunde er i stand til at forstå sprog på en langt mere kompleks måde end først antaget

En af de firbenede forsøgspersoner i en hjerneskanner. (Foto: Grzegorz Eliasiewicz/Current Biology)
En af de firbenede forsøgspersoner i en hjerneskanner. (Foto: Grzegorz Eliasiewicz/Current Biology)
Følg Videnskab

Et nyt studie viser, at hunde - som det eneste pattedyr udover mennesket - opfanger ord på samme måde som babyer.

Forskerne har formået at finde data, der beviser, at hunde bemærker stavelser i tale, og at de bruger det til at finde ud af, hvilke ord der passer sammen, og hvilke der formentlig ikke gør - akkurat ligesom babyer også gør det.

Det skriver Eötvös Loránd University i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

- Indtil nu har vi ikke kendt til andre pattedyr, der bruger komplekse udregninger til at genkende ord i tale. Samtidig ved vi meget lidt om de neurale processer, der er grunden til deres kapacitet til at kunne lære ord at kende, siger en af forskerne bag studiet Marianna Boros, der forsker i adfærdsbiologi på Eötvös Loránd University i Ungarn, i pressemeddelelsen.

Læs mere på Videnskab.dk: Din hund forstår bogstaveligt talt, hvad du siger

Studiet er baseret på eksperimenter, hvor forskerne har skannet hundes hjerner, mens hundene har lyttet til en talestrøm af ikke-eksisterende ord.

I talestrømmen indgik der dog sammensætninger af stavelser, der blev gentaget flere gange, og som skulle simulere rigtige ord.

De har så efterfølgende kunnet se på hjernebølgerne, at hundene reagerede forskelligt på ord, der blev sagt ofte, sammenlignet med mere sjældne ord. Mere overraskende var det dog, at der var reaktioner i forhold til stavelser.

Når der var stavelser, som altid fremgik sammen, var der udslag i hjerneaktiviteten, mens der ikke var en lige så stærk reaktion, når der var tale om stavelser, som kun sommetider fremgik sammen, skriver Videnskab.dk.

Hunde og babyer registrerer altså regelmæssighederne i sproget - for eksempel hvilke typer af  stavelser, der ofte kommer sammen i tale og derfor formentlig er et sammenhængende ord - og afkoder derigennem ordenes afgrænsninger over tid. Det er det, som man kalder for statistisk læring.

Læs mere på Videnskab.dk: Særligt kvikke hunde kan lære nye ord efter at have hørt dem blot fire gange, ifølge nyt studie

Ifølge hovedforfatteren Lilla Magyari, der også er adfærdsbiolog, er det en indikation på, at hunde benytter sig af den samme komplekse tilgang til sprog som babyer.

- Det viser sig, at hunde ikke kun holder styr på simpel statistik - hvor mange gange et ord fremgår - men også kompleks statistik - sandsynligheden for, at et ords stavelser fremgår sammen, og det er aldrig blevet registreret hos et pattedyr før (udover mennesket, red.), siger Lilla Magyari, ifølge Videnskab.dk.

Dataene viste desuden, at flere hjerneregioner kom i spil, når hundene blev talt til. De registrerede blandt andet udslag i basalganglier-områderne, der hos mennesker eksempelvis har at gøre med bevægelse og emotioner, og temporallappen, der hos mennesker blandt andet har at gøre med processeringen af lyde.

Ifølge forskerne indikerer det, at de specifikke områder i hjernen, der bruges til at afkode sprog, faktisk er noget, som er overraskende ens hos mennesker og hunde.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hundelort fra 1700-tallet giver nyt indblik i menneskets forhold til slædehunden

Et bestemt gen kobles til autisme, ADHD, skizofreni og andre diagnoser

Forskere: Vi bør ikke lade Facebook styre metaverset

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter