Hunde leger mere med hinanden, når ejerne kigger

Forskerne ved ikke, hvorfor hundene bliver mere legesyge, når deres ejere holder øje

Hunde har leger mere med hinanden, hvis deres ejer er i nærheden og er opmærksom på dem. Det viser et nyt studie ifølge nyhedsbureauet AFP, skriver Videnskab.dk.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Animal Cognition.

Lindsay Mehrkam forsker i dyrs adfærd og psykologi ved Monmouth University i USA. Hun ledte et studie, hvor 10 hundepar, der havde boet med hinanden i mindst seks måneder, blev observeret i forskellige kontekster for at se, om nogle af dem skabte grobund for mere leg.

Læs mere på Videnskab.dk: Danskere er vilde med sårbare, indavlede hunde

Hjemme i privaten plejede hundene at lege med hinanden mindst én gang om dagen, fortalte ejerne.

Forskerne filmede dyrenes adfærd under tre forskellige forhold over flere dage.

  • Hvor ejeren var fraværende
  • Hvor ejeren var i nærheden, men optaget af noget andet
  • Hvor ejeren var i nærheden og gav kæledyrerne masser af opmærksomhed i form af ros og nus

»Vi fandt frem til, at hundenes adgang til deres ejer faktisk faciliterede leg,« siger Mehrkam til AFP ifølge Videnskab.dk.

Menneskets opmærksomhed betød, at hundene legede oftere og mere intenst med hinanden med mere brydning, tag-fat, blide bid og så videre.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor spiser hunde lort?

Hvorfor ved forskerne endnu ikke.

Måske ønsker hundene sig ejerens opmærksomhed, som de får den gennem legen – helt som når små børn siger 'mor, se mig!' Hundene kan også have lært, at leg medfører gevinster som adgang til haven, eller at ejeren deltager i legen.

Eller måske øger det hundenes følelse af sikkerhed. Når ejeren er i nærheden, er sandsynligheden for, at hundelegen udvikler sig til et slagsmål, formodentlig mindre.

- Det er et af de studier, der leder til flere spørgsmål end svar, konkluderer Mehrkam overfor AFP, skriver Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Lufter du din hund nok?

Har hunde godt af at spise vores madrester?

Hvor gammel er din hund egentlig i menneskeår? Det giver ny formel svaret på

0 kommentarer
Vis kommentarer