Som hundeejer fylder man ofte op i madskålen, når Fido sender én et bedende blik, eller når man tilfældigvis opdager, at den er ved at være tom.
Men måske er der grund til at holde fodringen til et lidt strammere skema.
Et nyt studie peger nemlig på, at voksne hunde, der kun bliver fodret én gang dagligt, scorer højere på en række sundhedsparametre.
Det skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.
Studiet, der er en del af projektet Dog Aging Project, undersøgte sammenhængen mellem fodringsfrekvens og generelt helbred. Data blev indsamlet fra mere end 10.000 hunde.
Resultatet viser, at de hunde, der kun blev fodret én gang dagligt, havde en bedre kognition og desuden var mindre tilbøjelige til at have problemer med lever, nyrer, mave-tarm-systemet og tænderne.
Læs mere på Videnskab.dk: Fem måder, du kan give din hund et længere og sundere liv
Og resultaterne glæder hovedforfatter Kathleen Kerr.
- Jeg tror, vi havde været begejstrede, hvis vi havde fundet en sammenhæng mellem fodringsfrekvens og helbred på ét enkelt punkt. Jeg var overrasket over at se en korrelation på så mange, udtalte hun i en pressemeddelelse i vinters, da de foreløbige resultater af studiet blev udgivet, ifølge Videnskab.dk.
Inden du løber ud og tømmer Trofasts madskål, er det dog vigtigt at huske, at studiet ikke direkte beviser en sammenhæng mellem én daglig skål mad og et struttende helbred.
Der kan være mange grunde til, at ikke-helt-så-raske hunde får mad oftere; for eksempel hvis de skal have medicin flere gange dagligt.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Disse hunde lever længst - og kortest
Danmark kan blive 'Silicon Valley for kvanteteknologi' med ny NATO-satsning
10 tips: Sådan forbedrer du din motivation, hvis du virkelig hader at motionere