Hunner booster sædcellers størrelse

Der sker ting og sager for sædcellers udvikling, når befrugtningen af æg flytter sig ind i hunnens krop.

Et af biologiens mange mysterier er, hvorfor sæd findes i så mange forskellige størrelser, når al sæd har samme simple opgave: At befrugte et æg.

Svaret, viser et nyt studie fra Stockholm Universitet, er hunnerne.

Hos dyr, hvor befrugtningen af æg er flyttet fra at foregå uden for hunnen til indeni, udvikler sædcellerne sig meget hurtigere og opnår større diversitet.

Det skriver Stockholm Universitet i en pressemeddelelse, ifølge Videnskab.dk.

Det kom forskerne frem til efter at have sammendraget og analyseret sæddata fra mere end 3.200 dyrearter, inklusive mennesker, og kategoriseret hvert dyr efter, hvorhenne dets sæd og æg mødes.

Læs mere på Videnskab.dk: Musestudie: Nogle sædceller kan forgifte konkurrerende sædceller
 

Det påvirker nemlig i stor grad sædcellens form, fortæller biolog Ariel Kahrl i pressemeddelelsen, ifølge Videnskab.dk:

'I arter med indvendig befrugtning—såsom pattedyr, fugle og insekter—befrugter sæden æggene mens de er inde i hunnens krop, mens hos arter med udvendig befrugtning—såsom søpindsvin og mange fiskearter—bliver sæden og æggene sluppet ud i vandet, og befrugtningen sker uden for hunnens krop.'

I dyr med indvendig befrugtning var sædcellerne i gennemsnit seks gange længere, og udviklede sig hurtigere, end hos arter med udvendig befrugtning.

Læs mere på Videnskab.dk: Ny forskning: Kostændringer satte hurtigt fart på sløve sædceller
 

'Når sæd udløses udvendigt, holder naturlig selektion sædcellestørrelsen lille, så hannerne kan producere meget af det, men når sæden overføres til hunnen i indvendigt, kan hannerne konkurrere med større sædceller' uddyber zoolog Rhonda Snook i pressemeddelelsen.

Menneskesæd lader dog til at være en af undtagelserne ved denne regel:

'I dyr med store kroppe, som mennesker, bliver sæden fortyndet inde i hunnens kønsorganer. Fra sædens perspektiv er det ligemeget, om fortyndingen sker inde i hunnen eller i havet – fortyndingen holder sæden lille,' fortæller Ariel Kahrl i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk

'Det er kun, når sæd begrænses til små miljøer inde i hunnen, at sædcellerne bliver superstore.'

Andre artikler på Videnskab.dk:

100 millioner år gammel ’kæmpesæd’ opdaget i rav
 

Hvorfor skyder mænd ikke al sæden af, når de får udløsning?
 

Sæd gør hunnen flittig