Hvalsang er ligeså kompliceret som jazz-improvisationer

Grønlandshvalen synger aldrig den samme sang to gange, fortæller forsker

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

Mens fuglenes forårssang er tiltagende i disse dage, går en musikalsk sæson på hæld længere mod nord.

Under isen svømmer grønlandshvalerne nemlig rundt og synger, og et nyt studie viser nu, at deres repertoire er endnu mere mangfoldigt end tidligere antaget. Det skriver University of Washington, ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan høre Grønlandshvalen synge.

Hvalerne er blevet optaget med undervandsmikrofoner i det østlige grønland fra 2010 til 2014, og studiet indeholder den hidtil største samling af sange på intet mindre end 184 forskellige.

- Hvis pukkelhvalens sang er som klassisk musik, så er grønlandshvalens jazz, siger Kate Stafford, havforsker og hovedforfatter på studiet, til University of Washington, og fortsætter:

- Lyden har en mere fri form, og da vi kiggede fire vintres akustisk data igennem, så vi, at en sang for det første aldrig bliver gentaget, men også, at hver sæson har en ny samling af sange.

Læs også på Videnskab.dk: Kvinders lyst har skabt mandens store penis

Kate Stafford opdagede første gang grønlandshvalernes sang i 2007. I et tidligere studie fra 2012 kunne hun fortælle, at hvalerne sang kontinuerligt i hele vinterens parringssæson, og at det kunne tyde på en sund population af hvaler i området.

Nu viser hun, at grønlandshvalerne synger 24 timer i døgnet hver dag fra november til april.

Læs også på Videnskab.dk: Top 5: Se de vildeste dyre-penisser

Man mangler dog stadig at finde ud af, hvad der i det hele taget er meningen med hvalsangen.

Det fulde studie er publiceret i Biology Letters.

Læs mere på Videnskab.dk:

Forsker-jubel: Endelig kan vi forklare mystiske billeder fra regnskoven

Rygter: Knogle fra alien fundet på Mars