Hvor vil du på vandretur? Vildmarken forsvinder

Siden begyndelsen af 1990’erne er en tiendedel af verdens vildmarker forsvundet, viser nyt amerikansk studie, som kalder på politisk handling.

Følg Videnskab

Verdens vildmarker skrumper med foruroligende hast.

Det er den bekymrende konklusion på et nyt amerikansk studie, som er publiceret i tidsskriftet Current Biology.

- Vores opdagelser understreger behovet for øjeblikkelige internationale initiativer, der anerkender vildmarkens vigtighed og beskytter den mod de trusler, den står overfor,-  skriver forskerne fra University of Queensland i Australien og Wildlife Conservation Society i New York.

De har kortlagt verdens vildmarker og sammenlignet arealet med et tilsvarende kort fra 1990’erne. Herefter stod det klart, at hele 9,6 procent af verdens vildmarker, svarende til 3,3 millioner kvadratkilometer, var forsvundet på mindre end to årtier.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Vi gør ikke nok for at redde de truede dyr

 

Amazonas er hårdest ramt

- Det er et superspændende studie,-  mener lektor Anders P. Tøttrup fra Statens Naturhistoriske Museum, der forsker i bevarelse af biodiversitet, efter at have læst studiet.

- Vi ved, at det går ad helvede til med de såkaldt beskyttede områder, som er under hårdt pres. Men man har hele tiden tænkt, at vi trods alt stadig havde de her ødemarker. Men nu viser det sig, at de er under et tilsvarende hårdt pres. Det rigtigt interessante er, hvor det pres er størst.-

Det er det ifølge det nye studie især i Amazonas, hvor alarmerende 30 procent af vildmarken er gået tabt. Dét til trods for, at skovrydningen er faldet markant de senere år. Også Centralafrika (14 procent) er hårdt ramt.

- Det er nogle af de områder, hvor biodiversiteten er størst. Det ser alarmerende ud for de tropiske ødemarker. Ser man på Amazonas, så skriger det til himlen. Det er jo ikke længere en ødemark, men et meget fragmenteret landskab,-  siger Anders. P. Tøttrup.

Læs mere på Videnskab.dk: Rystende: Så slemt står det til med træerne i Amazonas

 

Tab af vildmark kan accelerere klimaforandringer

Når vildmarken er værd og vigtig at bevare, skyldes det ifølge forskerne blandt andet, at den er hjemsted for flere truede dyrearter.

Læs mere på Videnskab.dk: De 100 mest truede arter - komplet nytteløse for mennesker

 

Men vildmarksområderne ophober samtidig store mængder kulstof, som frigives, når de forsvinder. Det kan accelerere klimaforandringerne.

- Hvis man brænder regnskoven af, vil den CO2, der er ophobet i skoven, blive frigivet til atmosfæren. Det vil give et stort ekstra tilskud oven på al den CO2, der kommer fra fossile brændstoffer,-  forklarer Anders P. Tøttrup.

Læs mere om, hvorfor vildmarken er så vigtig, på Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Rumteleskopet Gaia har fotograferet en milliard stjerner

 

Malariamanden blev kræftbekæmper

 

Mysterium: Hvorfor gad hundestejlen ikke bo i Danmark?

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag