Hvorfor gik jeg herind? Studie forklarer 'døråbnings-effekten'

Ifølge et nyt studie er det store ændringer i miljø, der får os til at glemme, hvad det var, vi skulle i et andet rum

Følg Videnskab

Kender du det, når man går ind et rum og så pludselig glemmer, hvad det nu lige var, man egentlig skulle derinde?

Det føles næsten, som om hjernen nulstiller sig selv, når vi skifter sted.

Fænomenet kaldes 'døråbnings-effekten', og en gruppe forskere har undersøgt det i et nyt studie udgivet i BMC Psycology, skriver mediet ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Studiet, som er udført af en gruppe forskere fra Bond University i Australien, peger på, at fænomenet virkelig findes – men kun når vores hjerner er travlt beskæftigede.

Og så peger forskerne på, at effekten formentlig er tydeligst, når vi skifter fra et sted til et andet, som adskiller sig fra det, vi kom fra.

Læs mere på Videnskab.dk: Du kan træne dig til superhukommelse på få uger

Forskerne bag studiet udførte eksperimenter i virtual reality, hvor 74 frivillige blev sat til at bevæge sig gennem computergenererede rum, mens de skulle forsøge at huske objekter fra de rum, de tidligere havde været i. 

Og mens døråbnings-effekten først slet ikke ramte forsøgspersonerne, skete der noget, da forskerne øgede sværhedsgraden og udfordrede deltagernes hukommelse.

- De begyndte at glemme ting, hvilket viste os, at overbelastning af deltagernes hukommelse gjorde dem mere modtagelige overfor døråbningens effekt, fortæller psykolog Oliver Baumann fra Bond University i Australien, som står bag studiet, til ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Tre psykologiske tricks, som hjælper dig med at spare penge

Studiet peger altså på, at døråbningseffekten kun opstår, når vi er pressede kognitivt. 

Døråbningseffekten kunne ikke dokumenteres i forskernes opfølgende forsøg i de computergenererede rum i virtual reality (VR), og det skyldes ifølge forskerne selv muligvis, at de forskellige rum lignede hinanden. 

Forskerne peger derfor på, at det ikke er det at træde over en døråbning og ind i et andet rum i sig selv, der får os til at blive helt blanke på, hvad det nu var, vi skulle.

I stedet påpeger de, at det formentlig er bevægelsen fra et sted til et andet, der er væsentlig anderledes, som skaber effekten, fordi vores hjerner indstilles på at modtage nye signaler, når vi laver markante sceneskift i vores hverdag.

Den viden om, at markante miljøforandringer på en måde kan genstarte vores hukommelse, kan vi bruge til at undgå døråbnings-effekten fremover, påpeger forskerne.

Og hvis du helt vil blive fri for at gå ind i et rum for efterfølgende at føle dig åndssvag, fordi du ikke ved, hvad du laver derinde, er det bedste, du kan gøre, at bruge din hjernekapacitet på at huske og fokusere på det, du skal hente eller gøre, indtil du har gjort det, skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Hypnose: Det viser forskningen om effekten

Er det tilfældigt, hvad vi husker og glemmer?

Hukommelsesforskning: Sherlock Holmes' berømte trick virker

 

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.