Annonce:
Annonce:

Jorden er ved at miste sin glød

Sollyset, der reflekteres fra Jorden, er ved at falme

Annonce:
Følg Videnskab

Jorden lyser ikke lige så meget op, som den engang har gjort - og lyset fra vores planet er falmet i mærkbart tempo over de seneste par år.

Sådan lyder konklusionen fra en række forskere fra det amerikanske Big Bear Solar Observatory ved New Jersey Institute of Technology, der i de seneste 20 år har haft et teleskop til at foretage målinger af det, der kalder ‘earthshine’ - Jordens glans. 

Det skriver CNN på baggrund af forskernes studie, der er publiceret i tidsskriftet Advancing Earth and Space Science ifølge Videnskab.dk.

‘Earthshine’ er et fænomen, der forekommer, når lys fra Solen reflekteres fra Jorden og hen på den mørke del af Månen, og lyset så sendes tilbage til Jorden.

Det er dette lys, som ifølge forskernes målinger er falmet.

Annonce:

Ifølge forskerholdet, der ledes af Philip Goodie, som er professor i fysik ved New Jersey Institute of Technology, reflekterer Jorden i dag cirka en halv watt mindre lys per kvadratmeter, end hvad tilfældet var for 20 år siden - svarende til et fald på cirka 0,5 procent af den samlede refleksion fra Jorden. 

Læs mere på Videnskab.dk: Hvilken rolle spiller skyerne for klimaforandringerne?

Den halve watt mindre lys per kvadratmeter svarer cirka til en tiendedel af, hvad en almindelig sparepære bruger i strømforbrug. 

Faldet i lys blev dog først bemærkelsesværdigt for tre år siden - i de første 17 år var tallene stort set uændrede.

Forklaringen på Jordens pludselige falmende lys kan ifølge forskerne skyldes, at der i de seneste år har været et fald i mængden af skydække over Jorden, hvorfor lyset fra Solen ikke har kunnet ramme skyerne og reflektere tilbage ud i rummet. 

Læs mere på Videnskab.dk: Vild plan kan få det til at regne i Sahara – og dække Jordens energibehov

Annonce:

Ifølge CNN er det mest markante fald i skydække sket over vestkysten på Nord- og Sydamerika - den samme region, hvor temperaturen på havoverfladen har været stigende som følge af den såkaldte Pacific Decadal Oscillation (PDO).

PDO er en betegnelse for en naturlig - ikke menneskeskabt - temperaturafvigelse i den nordlige del af Stillehavet.

- Ud fra den amerikanske vestkyst blev de lavtliggende skyer brændt væk, og mere sollys kom ind, så på den måde så vi, at refleksionen fra Jorden faldt, siger Philip Goodie til CNN ifølge Videnskab.dk. 

Om faldet i Jordens glans som følge af mindre skydække kan påvirke, at planeten vil opvarmes endnu hurtigere, kan forskerne ikke give et endegyldigt svar på, skriver mediet. 

- Det ville være gætteri, hvis vi skulle sige noget om, hvad Jorden vælger at gøre med den her energi, siger Phillip Goodie til CNN, skriver Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Vulkanudbrud kan ses fra rummet: Satellitfotos viser lava brænde La Palmas kyst over i to

Astronaut tager spektakulært billede af polarlys

Er Solsystemet enestående?

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: