Annonce:
Annonce:

Jorden var muligvis dækket af et globalt hav for flere milliarder år siden

Jorden har muligvis været helt dækket af vand, det vil sige uden nogen kontinenter, der adskiller verdenshavene

Annonce:
Følg Videnskab

At Jorden engang har set væsentlig anderledes ud, end den, vi kender i dag, og at kontinenterne eksempelvis har rykket sig rundt, er forskerne enige om.

Men nu har forskere fra Colorado Universitet og Iowa State Universitet fundet tegn på, at Jorden kan have været dækket af et globalt hav, der forvandlede planeten til virkelighedens ’vandland’ for mere end tre milliarder år siden.

Det skriver den britiske avis The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Kemiske signaturer i en oldgammel del af havskorpen peger ifølge forskerne på, at Jorden engang var en planet uden kontinenter.

For at indsamle data analyserede forskerne mere end 100 havskorpeprøver fra et tørt område kendt som Panorama i det nordvestlige Australien.

Forskerne så på forskellige typer ilt, som havvandet dengang havde ført ind i prøverne.

Læs mere på Videnskab.dk: Skudsikker hud kan afværge et projektil

Annonce:

Her fandt de, at havvand indeholdt mere af isotopen ilt-18, da skorpen blev dannet for mere end 3,2 milliarder år siden, end man kan finde i havvand i dag.

Ifølge forskerne er forklaringen, at Jorden ikke havde nogen kontinenter på det tidspunkt, der kunne suge isotoperne til sig.

- Uden kontinenter over havet ville iltværdien være forskellig fra i dag, hvilket er nøjagtigt, hvad vi fandt, siger forsker og hovedforfatter, Benjamin Johnson fra Iowa State Universitet, til The Guardian.

Resultaterne betyder ikke, at Jorden var helt uden land på det tidspunkt, da forskerne har mistanke om små ’mikrokontinenter’.

Der var dog ikke tale om store, jordrige kontinenter som dem, der dominerer Jorden i dag, skriver The Guardian.

Hvis disse resultater bekræftes yderligere i fremtiden, vil det hjælpe forskerne med at forfine deres teorier om, hvor og hvordan det første encellede liv opstod på Jorden, og hvilke andre verdener der måske kan være beboelige, skriver forskerne i Nature Geoscience, som har offentliggjort studiet.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Annonce:

Hvorfor irriterer veganere så mange?

Dine tarme kan påvirke, hvad du føler

5 videnskabelige råd til god søvn
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: