Kæmpe fiskestime skræmmer rovfugle væk ved at skabe store bølger

Fiskene bruger bølgerne som en selvforsvarsteknik for at undgå at blive fugleføde

En sulten rovfugl trasker gennem et mexikansk vandløb, hvor den to centimeter lange fisk svovlmollyen også bor. (Foto: Doran et al.)
En sulten rovfugl trasker gennem et mexikansk vandløb, hvor den to centimeter lange fisk svovlmollyen også bor. (Foto: Doran et al.)
Følg Videnskab

Vi regner normalvis ikke fisk for meget. En hukommelse som en guldfisk er eksempelvis ikke en god ting, bliver man kaldt en torsk, har man nok kvajet sig, og, nå ja, så kan tingene jo også gå i fisk.

Men måske vi skulle revurdere vores sproglige ringeagt. Et tyskledet forskerhold har nemlig opdaget, at den lille fisk svovlmollyen (Poecilia sulphuraria) er i stand til at arbejde sammen om at lave bølger - i stimer på flere hundrede tusinde.

Sådan lyder det ifølge det videnskabelige forlag Cell i en pressemeddelelse, skriver Videnskab.dk.

Det fascinerede fænomen opstår, når svovlmollyerne opdager en sulten fugl på vej mod vandoverfladen.

Herefter går det hurtigt: Tusinder af fisk bevæger sig ned mod bunden af vandløbet, for så at vende synkront, op mod overfladen, og så ned igen, op igen og ned igen, som en bølge. Og de kan blive ved i flere minutter.

Videnskab.dk kan du se en video af det vilde fænomen.

Læs mere på Videnskab.dk: Bizar fisk med gennemsigtigt hoved fanget på video

At fiskene opfører sig sådan, er i virkeligheden ikke noget nyt - de gør det nemlig også, når mennesker nærmer sig deres habitat.

Forskerholdet satte sig imidlertid for at undersøge, hvad denne adfærd gjorde godt for. Her blev hypotesen om selvforsvar mod fiskefugle bekræftet.

Læs mere på Videnskab.dk: Video: Blæksprutter slår på fisk, observerer forskere

Teknikken lod til at være særligt effektiv mod isfugle. Det viste sig, at jo længere svovlmollyerne holdt bølgen i gang efter det indledende angreb fra rovfuglen, jo længere gik der også, før den gik til angreb igen.

Og af og til, bemærkede forskerne, gav isfuglen helt op.

Svovlmollyen er en lille, udrydningstruet fisk, der kun findes vildt i Mexico. Den lever i vandhuller med højt indhold af svovl, der er giftigt for det meste andet liv.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Fisk med mennesketænder?! Opsigtsvækkende fisk bider på krogen i USA

Vores tænder er udviklet fra fiskeskæl

Forhistorisk piratfisk bed hårdere end Tyrannosaurus Rex

 

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.