Kina vil til Månen: Tester nyt rumfartøj

Kineserne er nu kommet skridt nærmere ambitionen om at sende mennesker til Månen

https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-kan-vi-se-sol-og-mane-pa-samme-tid
https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-kan-vi-se-sol-og-mane-pa-samme-tid

Tirsdag lød det fra kinesiske statsmedier, at de havde opsendt en ny raket og prototype af et rumfartøj som et skridt på vejen mod deres langsigtede plan:

At styre en permanent rumstation og sende taikonauter, som kinesiske astronauter kaldes, til Månen. Det skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video af opsendelsen.

Raketten Long March 5B blev opsendt fra Wenchang i Hainan-provinsen, og otte minutter senere udskilte en ubemandet prototype af et rumfartøj sig fra raketten. En testversion af en returkapsel udskilte sig også fra raketten.

Læs mere på Videnskab.dk: Prygl til konspirationsteorier om månelanding

Rumskibet har til formål en dag at transportere taikonauter til en rumstation, som ifølge de kinesiske planer skal stå færdig inden 2022. Derefter skal det også transportere taikonauter til Månen.

Indtil videre er USA det eneste land, der har haft held med at sende et menneske til Månen, men Kina har taget flere skridt for at hale ind på USA.

Indtil videre har Kina sendt taikonauter ud i rummet, sendt satellitter i kredsløb om Månen samt sendt en rover til Månens bagside.

Rumfartøjet og kapslen er beregnet til at vende tilbage til et landingssted senest fredag, når testflyvningen er overstået, lød det fra Ji Quiming, en talsperson fra China Manned Space Agency, på en pressekonference, skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Er Kina en ny supermagt i rummet?

Kina har opsendt en ny rumstation

Hvorfor kan vi se sol og måne på samme tid?