Kon-Tiki-eventyrere styrer mod Påskeøen på tømmerflåde

Kon-Tiki 2-ekspeditionen har netop startet sin farefulde færd til Påskeøen på en tømmerflåde. Rejsen skal afklare om gamle teorier stadig holder stik

Den norske forsker og eventyrer Thor Heyerdahl ombord på den originale 'Kon Tiki' i 1947. Nu vil forskere udfordrer hans teorier med en ny ekspedition. Foto: All Over Press
Den norske forsker og eventyrer Thor Heyerdahl ombord på den originale 'Kon Tiki' i 1947. Nu vil forskere udfordrer hans teorier med en ny ekspedition. Foto: All Over Press

I sin tid mødte Thor Heyerdahls kontroversielle teorier stor modstand i det videnskabelige miljø. Alligevel lod de fleste sig fascinere af den opdagelsesrejsende eventyrer.

Med Kon-Tiki-ekspeditionen i 1947 ville Thor Heyerdahl bevise sin teori om, at Polynesien var blevet befolket af mennesker, som kom sejlende fra Sydamerika, skriver Videnskab.dk. Her kan se en video med nutidens Kon-Tiki 2 tømmerflåde.

DNA-undersøgelser har sidenhen vist, at migrationen hovedsagligt foregik i den modsatte retning - altså fra Polynesien til Sydamerika. Visse DNA-spor tyder alligevel på, at Heyerdahl delvist havde ret.

Et nyt DNA-studie bekræfter nemlig, at befolkningen på Påskeøen har polynesisk baggrund med 16 procent europæiske gener og 8 procent fra amerikanske urfolk.

Fundene er dateret til perioden 1280-1495, så sandsynligvis før Columbus' conquistadorer - eller 'erobrere' - indtog Amerika i 1492.

Læs mere på Videnskab.dk: Columbus frikendt for syfilis import

Men i modsætning til Heyerdahl sejler Kon-Tiki 2 ikke hele vejen til Polynesien. Destinationen er Påskeøen, hvor flåden vender og sejler tilbage til Sydamerika.

Ekspeditionen har valgt denne rute for at støtte, men også udfordre, Heyerdahls teorier.

Med den oprindelige Kon-Tiki-ekspedition ville Heyerdahl bevise, at det var muligt at krydse store farvande med et enkelt, håndbygget fartøj. Og det formåede han.

Læs mere på Videnskab.dk: Knogler afslører markaber kannibalisme på Arktisk ekspedition

Thor Heyerdahl havde også en teori om, at Polynesien var befolket af mennesker, som kom over havet fra Sydamerika.

Hans teori var, at sydamerikanerne havde benyttet fartøjer, der af vinden og strømforholdene var blevet drevet til Polynesien - og at det var umuligt at komme tilbage til udgangspunktet.

Torgeir Sæverud Higraff, der er ekspeditionsleder på Kon-Tiki 2, mener imidlertid, at der har været trafik i begge retninger, og han vil nu bevise, at det er muligt at sejle tur-retur til Påskeøen.

Han tror desuden, at mennesker tidligere har krydset de store havområder, at de kunne styre bådene, og at de sejlede langt hurtigere, end Heyerdahls ekspedition gjorde.

Andre artikler på Videnskab.dk:
Hvor tæt er vi på at kunne kolonisere rummet?
 

Klimaforandringer tog livet af Maya-civilisationen
 

For flere spændende artikler om ny forskning tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev her.