Annonce:
Annonce:

Kraftigste gammaglimt nogensinde

I løbet af de blot 5 minutter, glimtet varede, udløste det mere energi, end Solen har udsendt gennem hele sit 4,5 milliarder år lange liv

Billedet viser infrarødt lys fra gammaglimtet, som blev opfanget af Hubbleteleskopet mellem november og december. (Billede: NASA, ESA, CSA, STScI, A. Levan (Radboud University); Billedprocessering: Gladys Kober)
Billedet viser infrarødt lys fra gammaglimtet, som blev opfanget af Hubbleteleskopet mellem november og december. (Billede: NASA, ESA, CSA, STScI, A. Levan (Radboud University); Billedprocessering: Gladys Kober)
Annonce:
Følg Videnskab

8. oktober sidste år var tilsyneladende en dag som alle andre. Rumsonden Voyager 1, som blev opsendt i 1977, var på vej bort fra Solsystemet, og den var allerede ganske langt borte, da der pludselig skete noget.

Langt, langt uden for Plutos bane registrerede dens måleinstrumenter en pludselig voldsom stråling. Et signal blev sendt, men det var omkring 20 timer om at nå ned til Jorden.

Dette var den allerførste måling af, hvad der senere blev kaldt GRB 221009A - det kraftigste gammaglimt nogensinde observeret. Det skriver Videnskab.dk.

Jorden er omgivet af astronomiske satellitter, der næsten konstant holder himlen under observation. Fermi-satellitten var den første, som også opdagede strålingen, men dette blev ikke straks sendt til basen på Jorden.

Annonce:

Så kom der en alarm fra SWIFT-observatoriet (et NASA-rumteleskop) om en meget usædvanlig hændelse, så nu begyndte astronomerne for alvor at reagere, og man blev efterhånden klar over, at her havde man ikke bare set et gammaglimt, men et glimt så kraftigt, at astronomerne gav det øgenavnet BOAT – en forkortelse for ’Brightest of All Time’.

Siden da har man foretaget en lang række målinger for at være helt sikker på opdagelsen, og det har taget tid, fordi det sted på himlen, hvorfra gammaglimtet er kommet, har været skjult bag Solen i nogen tid.

Læs også på Videnskab.dk: Mystisk gammastråling kommer fra vores egen atmosfære

Ved hjælp af en spektrograf, som er monteret på VLT (VLT står for ‘Very Large Telescope’ og er et europæisk superteleskop i Chile), lykkedes det et team anført af Daniele Bjørn Malesani, astronom ved Radboud Universitet i Holland og affilieret forsker ved Cosmic Dawn Center ved Københavns Universitet, at måle den præcise afstand til GRB 221009A.

Selvom glimtets ‘værtsgalakse’ viste sig at ligge mere end to milliarder lysår væk, er dette faktisk et af de nærmeste glimt man har fundet.

Annonce:

Med en præcis afstand var teamet desuden i stand til at beregne den total mængde energi udløst af glimtet.

- Gammaglimt er altid energirige, men det her var fuldstændig overvældende: I løbet af de 290 sekunder, som GRB 221009A varede, udløste det omtrent 1.000 gange så meget energi, som vores sol har udsendt i hele dens 4,5 milliarder år lange levetid, siger Malesani i en pressemeddelelse fra Cosmic Dawn Center, Københavns Universitet.

En anden måde at udtrykke dette på er, at glimtet for en kort stund var mere lysstærkt end det samlede lys fra alle Mælkevejens hundrede milliarder af stjerner tilsammen.

- Teoretisk set forventer vi, at et så kraftigt glimt kun burde hænde én gang i 10.000 år, forklarer Malesani.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Astronomer har observeret de to største gammaglimt, som nogensinde er registreret

Sådan skabte forskerne et gammaglimt for første gang

Dansk rumprojekt kaster lys over 25-årigt mysterium

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: