Kun en klaptorsk sætter guldfisk fri i naturen

Det kan have fatale konsekvenser for naturen, når kæledyrsejere sætter deres guldfisk fri i lokale søer eller floder. Guldfiskene formerer sig i tusindvis og bliver kæmpestore.

Følg Videnskab

Alle, som har holdt fisk, ved, at efter at have svømmet rundt i en bowle eller et akvarium ender de fleste små svømmende væsener med at blive skyllet ud i toiletkummen.

Det lyder måske som en lidt barbarisk afslutning på et kort fiskeliv. Især hvis fisken ikke er død, men kæledyrsejeren blot er træt af den.

Men selv om det virker noget mere humant at sætte fisken fri i en ferskvandssø eller -flod, kan det faktisk have langt værre konsekvenser end et udskyl i toilettet. I hvert fald, hvis det er en guldfisk, der er tale om. Det skriver Videnskab.dk.

 

De umiddelbart harmløse guldfisk forvolder nemlig ravage i økosystemer flere steder på Jorden. Det skriver businessinsider.com.

Læs mere på Videnskab.dk: Kan ny teknologi give dig koncentrationsevne som en guldfisk?

 

Efterladte guldfisk bliver til skadedyrsangreb

I april 2015 stod ansatte fra Colorado Parks and Wildlife i den amerikanske delstat med samme navn over for et skadedyrsangreb med flere end 4.000 guldfisk i en sø i Boulder County.

Dette var blot få år efter, at man mener, at en tidligere guldfiskeejer har smidt en håndfuld af dem i en nærliggende sø.

 Læs mere på Videnskab.dk: Fisk kan genkende menneskers ansigter

 

I 2013 rapporterede naturvejledere i Californien, at guldfisk var begyndt at indtage søen Lake Tahoe, sandsynligvis også efter at tidligere ejere havde smidt dem der.

Og i løbet af de seneste 12 år har store guldfiskepopulationer svømmet i Vasse River i det sydvestlige Australien, hvor forskere også mener, at befolkningens velmenende bortkastelse i søer og floder er årsag til problemet.

Kæmpeguldfisk i uvante omgivelser

Da guldfisk ikke er en oprindelig art i de ovenfor nævnte områder, er naturvejledere bange for, at de truer de naturlige økosystemer.

 - Det er slemt – det er virkelig slemt. De spiser alt det, som de oprindelige fisk, padder og fugle er her for at spise, og på den måde kan de have en rigtig negativ effekt efterhånden – og den kan dræbe fiskeriet på få år,-  siger Jennifer Churchill, som er talsperson for Colorado Parks and Wildlife, ifølge businessinsider.com til Fox 31 News.

 Læs mere på Videnskab.dk: Hvem æder hvem? Grådige fisk ændrer økosystemet i Arktis

 

Problemet med de efterladte guldfisks massive formering er ikke kun, at den foregår steder, hvor der ikke tidligere var guldfisk.

Fiskene vokser også til voldsomme størrelser og vejer i nogle tilfælde næsten to kilo, fortæller professor Stephen Beatty fra Murdoch University  til businessinsider.com. Han har ledet forskningen i, hvordan man bedst imødegår problemet i Sydvestaustralien.

Marinebiologer ved Lake Tahoe beretter også, at de er bekendte med kæmpeguldfisk på godt et kilo og en længde på mellem 10 og 20 centimeter.

Læs mere om, at guldfisk i naturen bevæger sig langt omkring, på Videnskab.dk.

 

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Stor mystik om Valdemar Atterdags grav

 

Dansk vindbil slår verdensrekord: Kører hurtigere end vinden

Hvad er deja-vu?

 

 

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.