Kvinde tog 550 gange den 'normale' LSD-dosis

Kvinden overlevede, og måske kan hendes tilfælde hjælpe forskerne

Hvad er de medicinske effekter af ekstremt høje doser af psykedeliske stoffer til rekreativt brug?

Det undersøger forskere i et nyt studie ved hjælp af virkelige historier om folks uhyggelige overdoseringer af LSD, skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

I den mest opsigtsvækkende sag tog en 46-årig kvinde ved et uheld 55 milligram ren LSD i pulverform, fordi hun troede, at det var kokain. Det svarede ifølge studiets forskere til 550 gange den almindelige dosis.

- Indenfor 15 minutter indså hun, at noget var galt og ringede til sin bofælle for at få hjælp, skriver forskerne i studiet, ifølge Science Alert.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad sker der i hjernen, når vi bliver liderlige?

Så fulgte 12 timer, hvor hun kastede op og havde blackouts. I de 12 timer derefter følte hun sig »behageligt høj«, men dårlig indimellem.

Ifølge kvindens sambo havde kvinden i denne periode mest siddet stille i en stol med øjnene enten åbne, lukkede eller rullet tilbage. Hun havde fråde om munden, udtalte indimellem tilfældige ord og kastede jævnligt op, skriver ScienceAlert.

Ti timer senere var kvinden i stand til at samtale og gå på toilettet.

Historien er en af i alt tre episoder med overdoseringer, som studiet undersøger.

I de seneste år har man set fornyet interesse i brugen af psykedeliske stoffer i medicinsk behandling, hvorfor flere forskere undersøger, hvordan LSD påvirker hjernen, ligesom de måler effekter af mikrodoseringer.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere vil give dig penge for at tage psykedeliske stoffer

Der er dog ikke blevet forsket så meget i de muligvis negative effekter af stoffer som LSD i ekstremt høje doser, fordi forskere selvfølgelig ikke kan teste det på mennesker.

Den eneste måde, forskere kan undersøge det på, er derfor ved at undersøge uheld, hvor folk har overdoseret.

I studiet har forskerne samlet information om de tre tilfælde ved hjælp af interviews, sundhedsjournaler, sagsnoter og rapporter om hændelsen.

Deres overordnede konklusion lyder, at voldsom LSD-overdosering er livstruende.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Forskere har undersøgt, om tudse-slim kan gøre os gladere

Kan en lille smule LSD gøre os mere kreative og energiske?

Svampe på eksploderet atomreaktor i Tjernobyl ’elsker’ radioaktivitet