Milliarder af cikader vrimler frem efter 17 år under jorden

Et af de allerstørste frembrud af cikader venter i udkanten af visse amerikanske skovområder og forstæder

Det sker kun hver 17. år, og det sker lige om lidt.

Milliarder af cikader vil en efter en kravle op mod overfladen på næsten samme tid, efter de har tilbragt 17 år i jorden.

Det sjældne cikadefrembrud er et af de allerstørste i verden, og det vil finde sted her i april eller maj i en lang række amerikanske delstater. Lige fra New York til Illinois mod vest og til det nordlige Georgia i syd.

Det skriver et forskerhold fra University of Connecticut i en artikel bragt i mediet Forskerzonen, der er en del af Videnskab.dk.

Der er tale om en helt særlig type cikader ved navn Brood X (X som i romertallet 10).

Når de milliarder af cikader først har set dagens lys, vil de være svære at overhøre.  I de næste fire ugers tid vil cikadernes parringskald nemlig summe som et stort fløjtende kor i de amerikanske skovområder og forstæder.

Hunnerne vil efter parringen hver især lægge hundredvis af æg i træerne, hvorefter de fuldvoksne cikader dør.

Når den nye generation af Brood X klækker ud af æggene, vil de falde ned fra træerne og lande på jorden, hvor de graver sig godt ned i mulden.

Og så starter processen forfra. 17 år senere vil det være deres tur til kravle op af jorden på nøjagtig samme tid.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan rykker den rekordvarme vinter rundt på planters og insekters liv

Synkronisering for en sikkerheds skyld

Brood X-cikadernes massefrembrud hvert 17. år er noget ganske særligt.

Ifølge forskerne fra University of Connecticut, findes der mellem 3000 og 4000 cikadearter i verden, men denne form for massefrembrud hvert 17. år kendes kun fra en række cikader i det østlige USA. Her findes der også cikadearter, der kun dukker op hvert 13. år.

Det synkroniserede massefrembrud for disse cikader har i hvert fald to klare fordele.

For det første bliver det meget nemmere at finde sig en parringspartner, når udvalget er stort.

For det andet er de mange cikader med til at beskytte hinanden mod rovdyr på grund af det princip, man i forskermunde kalder 'predator-satiation defense' (rovdyr-mæthedsforsvar, red.)

Princippet er, at når der er mange cikader på en gang, så er der også rigeligt til at mætte rovdyrene f.eks. ræve eller en flagermus. Det betyder altså, at rovdyrene når at spise sig mætte, imens der stadig er masser af cikader tilbage, som derfor overlever og kan formere sig. Det skriver forskerne i artiklen bragt i Forskerzonen, som er en del af Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Svamp gør cikader til 'zombier': Han-cikaden mister sit kønsorgan, men fortsætter i vild parringsrus

Klimaforandringer udfordrer cikaderne

Ifølge forskerne bag artiklen kan klimaforandringerne få store konsekvenser for cikaderne.

Via genetiske data, kan de f.eks. se, at arten Magicicada neotredecim opstod kort tid efter den seneste istid. Dengang dukkede cikaderne op hvert 17 år, men med tiden har den tilpasset sig det varmere klima, og dukker nu kun op hvert 13. år.

”Men vi ved ikke, om cikaderne kan fortsætte med at udvikle sig lige så hurtigt, som menneskerne ændrer deres miljø,” skriver forskerne John Cooley og Chris Simon fra University of Connecticut i artiklen bragt i Forskerzonen. 

De nævner desuden flere eksempler på arter, der allerede er uddøde.

I artiklen på Forskerzonen kan du se en video af Brood X’s cikadernes frembrud.

                  

Andre artikler fra Videnskab.dk

Fly hælder pesticider ud på græshoppesværm: 'Det er den eneste løsning'

Hvorfor er der flere farlige dyr i troperne end i Danmark?

Evolutionen sker for næsen af os: Laksen krymper