Multitasking er normalt en positiv ladet kundskab. Men multitasker teenagere mellem forskellige tekniske apparater såsom mobiltelefoner, computerspil og TV, klarer de sig dårligere i engelsk og matematik, viser et nyt nordamerikansk studie. Det skriver PsyPost.org ifølge Videnskab.dk.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Psychonomic Bulletin & Review.
Når teenagere bruger flere forskellige tekniske apparater samtidig, associereres det også med større impulsivitet og dårligere hukommelse, viser det nye studie.
Læs mere på Videnskab.dk: Facebook-chat i undervisningen: Godt eller skidt?
Forskerne spurgte ind til medievanerne hos 73 elever i 8. klasse i Boston, USA. De testede også deres hukommelse, ordforråd, fingerfærdighed, samvittighedsfuldhed og impulsivitet. Desuden kiggede forskerne på elevernes karakterer i engelsk og matematik.
- Vi fandt en sammenhæng mellem medie-multitasking og dårlige akademiske resultater hos teenagere. Denne sammenhæng kan skyldes lav udøvende hjernefunktion og høj impulsivitet – begge dele er tidligere associeret med både højere niveau af medie-multitasking og værre akademiske resultater, siger en af hoveforfatterne bag studiet Amy S. Finn fra University of Toronto til PsyPost.org
Læs mere på Videnskab.dk: Ubegrænset TV og computer gør børn overvægtige og dårlige i skolen
Det kræver dog flere studier på området at få bekræftet, at det at skrive SMS’er, mens fjernsynet kører i baggrunden, direkte er skyld i lavere karakterer.
- Medie-multitasking kan muligvis også være en konsekvens af underlæggende lav hjernefunktion og ikke den anden vej rundt, siger Amy S. Finn til PsyPost.org.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Mystisk arkæologisk fund i Sydgrønland
Raceforskning under besættelsen: Var Danmark værre end Tyskland?
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.