Myrer bruger hinanden som gangbro

For første gang er det lykkedes at filme myrer, mens de bygger en bro ud af sig selv. Dyrenes imponerende kollektive intelligens kan potentielt bidrage til udviklingen af robotter, der kan samarbejde hurtigt - eksempelvis under naturkatastrofer

Lange kolonner af myrer er på vej gennem skoven, mens de samler så meget mad, som muligt. De har ikke tid til at vige uden om noget.

Støder de på et hul i skovbunden, kravler en arbejder oven på en anden, og sådan fortsætter de, til de har bygget en bro, som resten af kolonien kan gå henover. Når alle er ovre, forlader myrerne broen én efter en, og den forsvinder igen.

Det er lykkedes forskere fra Princeton University og New Jersery Institute of Technology (NJIT) at filme myrer af arten Eciton hamatum, mens de bygger sådan en levende bro, skriver Videnskab.dk, hvor du kan se myrerne udføre det kriblende stykke arbejde.


Myrerne danner broen uden en leder, der fortæller dem, hvad de skal gøre.

Hvert individs handlinger i sværmen bliver en del af en gruppe, som kan tilpasse sig terrænet, og de opererer ud fra en vurdering af omkostninger og fordele, skriver forskerne i det nye studie.

Det vil sige, at myrerne vil skabe en sti over åbent rum, hvis det forhindrer dem i at nå frem til deres bytte - men ikke hvis det betyder, at for mange arbejdere bliver distraheret fra at indhente mad og ressourcer.

-De her myrer gennemfører en kollektiv beregning. På vegne af hele kolonien afgør de, hvor mange myrer de har råd til at bruge på en bro, og så bruges der ikke flere, siger Matthew Lutz. Han er kandidatstuderende på Princetons Deparment of Ecology and Evolutionary Biology.

Læs mere på Videnskab.dk: Jordens egne ’aliens’: Myrer set ekstremt tæt på.

-Den måde at tænke i omkostninger og fordele er måske en ny indsigt, som vi kan bruge på andre dyrs strukturer, og som vi ikke har tænkt på før, fortsætter han.

Forskningen kan hjælpe med at forklare, hvordan store grupper af dyr balancerer mellem omkostninger og fordele, som vi ikke ved meget om.

Det mener medforfatter Iain Couzin, der er seniorforsker i økologi og evolutionær biologi ved Princeton Universitet, samt leder af Max Planck Instituttet for ornitologi og formand for biodiversitet og kollektiv opførsel ved Universtät Konstanz i Tyskland.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvepselarve gør edderkop til zombie-slave.

Tidligere studier har vist, at individuelle dyr bruger simple tommelfingerregler til at afveje omkostninger og fordele ved et valg, siger Iain Couzin, der også er er Matthew Lutz’ vejleder.

Ifølge ham viser det nye studie, at disse individuelle retningslinier kan koordinereres i store grupper. Myrerne opførte sig som en enhed, selvom hver enkelt myre kun har kendt til sine egne umiddelbare omstændigheder.

-De ved ikke, hvor mange andre myrer der er i broen, eller hvad den overordnede trafikale situation er. De kender kun til deres lokale sammenhæng med de andre, og de kan sanse andre myrer, der bevæger sig over deres kroppe, siger han.

-Alligevel har de udviklet simple regler, som gør dem i stand til at ændre formation, indtil de kollektivt har fundet en struktur af en passende størrelse til de forestående forhold.

Andre artikler på Videnskab.dk:
Edderkoppe-hanner giver gaver for at få sex.

Hvad er mareridt, og hvorfor får vi dem?

For flere spændende artikler tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev her.

7 kommentarer
Vis kommentarer