Mysterium: Pige begravet med fuglehoveder i munden

Man kender ikke til andre begravelser, hvor spurvehoveder er lagt i munden på den døde.

For omtrent 300 år siden døde en lille pige i en polsk skov. Nogen placerede det lille lig i en grotte med et eller flere spurvehoveder i munden. Det skriver mediet LiveScience ifølge Videnskab.dk.

Hun har ligget der, i Tunel Wielki-grotten, indtil arkæologer fandt hende under udgravninger i 1967-68. Først nu er den sælsomme barnegrav undersøgt med kulstofdateringer og DNA-analyser.

Pigen levede for 300 år siden. Og dét undrer forskerne.  

Læs mere på Videnskab.dk: Skræmmende fund: Spædbørn begravet med hjelme lavet af andre børns kranier

Grottebegravelser var helt usædvanlige efter middelalderen, fortæller forskerne bag studiet, der er udgivet i det tyske tidsskrift Praehistorische Zeitschrift.

Og man kender til ingen andre begravelser, hvor spurvehoveder er lagt i munden på den døde.

Undersøgelser viser, at pigen døde, da hun var mellem 10-12 år gammel, og at hun formodentlig led af en stofskiftesygdom, da hun er meget lille af sin alder.

Hendes skelet viser ingen tegn på, hvordan hun døde, ligesom der ikke er lagt noget hos hende i graven; udover de små fuglehoveder.

DNA-analyser peger i retning af, at pigen stammer fra Karelia, et område mellem Finland og Polen.

Soldater rejste hertil med deres familier fra området til Polen i forbindelse med Den Anden Nordiske Krig, da den svenske kong Karl Gustav invaderede Polen.

Læs mere på Videnskab.dk: 40.000 år gammelt ulvehoved med hjernen intakt er fundet i Sibirien

I Karelen mente man, at mennesker, der døde i en skov, også måtte begraves i én.

'Historisk har denne tradition rødder i en kosmologisk opfattelse af skoven som en kirkegård,' skriver forskerne i artiklen ifølge Videnskab.dk.

Men det forklarer ikke den afgørende mysterium: hvorfor pigen var begravet med fugle i munden.

'Blandt mange kulturer tager børns sjæle ofte form som små fugle,' skriver forskerne.

'Men i denne periode blev fugle aldrig placeret i grave, og slet ikke i munden på afdøde. Gåden om den unikke barnegrav fra Tunel Wielki-grotten kan ikke forklares.'

Andre artikler på Videnskab.dk

‘Vampyrgrav’ fundet i forhistorisk ruinby

Massegrav fundet i Aalborg: Ofrene led en voldsom død

Vikingetidens 4-årige gik med ultraskarpe knive