Arkæologer er for nylig stødt på et bemærkelsesværdigt fund i et egyptisk tempel: Over 2000 mumificerede vædderkranier, som formentlig er endt der som led i rituelle ofringer.
Arkæologerne, der er fra New York University i Egypten, vurderer, at kranierne er blevet placeret i templet i en periode på over 1000 år til ære for templets ‘ejermand’, Ramses II.
Det skriver Business Insider, ifølge Videnskab.dk.
Ramses II er en af de mest markante skikkelser i egyptisk oldtidshistorie, og spor fra hans 66 år lange tid ved magten fra år 1290 fvt. til sin død i 1224 fvt. findes mange steder i Egypten.
Det nye fund viser, at oldtidens egyptere anså ham som så vigtig, at de mange år efter hans død stadig ofrede til ham. De 2000 vædderkranier er nemlig blevet placeret i templet omkring 1000 år efter Ramses II’s død.
Læs også på Videnskab.dk: Arkæologer finder egyptisk grav fyldt med kattemumier
Ud over de mange vædderkranier opdagede arkæologerne også nogle mumificerede hunde, geder, køer, rådyr og en enkelt struds.
Rester af dyr var dog ikke det eneste, arkæologerne stødte på i området.
De opdagede også en stor bygning med cirka fem meter tykke mure, og inde i bygningen fandt de flere statuer, lædersko, tøj og papyrus.
Andre artikler på Videnskab.dk:
CT-skanning af sarkofag: Mumieforhud gemmer på hemmelighed
Mumie med tunge af guld fundet i Egypten
Arkæologer opdager original opskrift på mumie-balsamering
https://videnskab.dk/kultur-samfund/arkaeologer-opdager-original-opskrift-paa-mumie-balsamering