Klatøjede canadiere i provinsen Alberta blev 22. februar 2021 vidner til et helt særligt syn:
En ildkugle føg omkring klokken 6:23 lokal tid henover den mørke himmel, der blev oplyst af et kraftigt, blåligt skær.
Nu har et studie af ildkuglen og dens bane afsløret, at den sandsynligvis stammer fra Oortskyen, der er en sky af kometer, som omgiver Solsystemet.
Det skriver Western University i en pressemeddelelse, ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se en video med nedslaget.
Det lyder måske bare som trivia om et tilfældigt stjerneskud, men i denne konklusion ligger ifølge Western University et gennembrud.
Man har nemlig hidtil troet, at Oortskyen kun bestod af is-legemer, men denne ildkugle bestod af sten.
Det nye, canadisk-ledte studie tog udgangspunkt i data indsamlet af det måske vigtigste af de mange kameraer, der fangede hændelsen den vintermorgen: The Global Fireball Observatory (GFO), der blandt andet opererer ved University of Alberta.
Læs mere på Videnskab.dk: Vores solsystem er fyldt med uopklarede mysterier
Allerede her blev der lagt særligt mærke til ildkuglen. Chefforsker ved GFO, Hadrien Devillepoix, bemærker ifølge pressemeddelelsen, at det er en af de mest »ejendommelige« ildkugler, de nogensinde har observeret.
Data fra observatoriet har imidlertid været det grundlag, forskerholdet har brugt til at beregne meteorens størrelse og bane. På baggrund af dette har de altså konkluderet, at ildkuglen stammer fra Oortskyen.
Og forskerne bag opdagelsen er begejstrede: Hvis der virkelig er tale om klippe, der stammer fra Oortskyen, så skal vores teori om Solsystemets opståen og formation skrives om, lyder det.
»Vores resultater kan ikke forklares med de modeller, der for indeværende bliver brugt til at forklare Solsystemets formation. Det er en total game changer,« fortæller studiets førsteforfatter, Denis Vida, i pressemeddelelsen, ifølge Videnskab.dk.
Studiet er publiceret i det videnskabelig tidsskrift Nature Astronomy.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Av! Disse han-hvepse stikker med deres kønsorganer
CERN skaber tvilling til helium ved 2.000 milliarder grader
Hvor mange og hvor gamle skibsvrag findes der i de danske farvande?
