Annonce:
Annonce:

Nasa afslører: - Noget af det største, vi har set

Visse steder i verden strømmer drivhusgassen metan ud i enorme mængder, viser nye satellitbilleder fra NASA

En 4,8 kilometer lang metansky stiger op fra en enorm losseplads syd for den iranske hovedstad, Teheran. Det kontinuerlige udslip anslås at udlede 8,5 tons metan i timen og blev opdaget af Nasa's EMIT-mission. Grafik: NASA / JPL-Caltech
En 4,8 kilometer lang metansky stiger op fra en enorm losseplads syd for den iranske hovedstad, Teheran. Det kontinuerlige udslip anslås at udlede 8,5 tons metan i timen og blev opdaget af Nasa's EMIT-mission. Grafik: NASA / JPL-Caltech
Annonce:
Følg Videnskab

Det var egentlig meningen, at Nasa's EMIT-mission 'bare' skulle kortlægge tilstedeværelsen af forskellige mineraler i støvet på vores klode.

Fra sin plads på Den Internationale Rumstation har EMIT-instrumenterne dog vist sig også at have et andet talent: at opdage og afbilde metanudslip.

Dette har nu ført til opdagelsen af flere end 50 såkaldte superudledere - forskellige facilliteter rundtomkring på planeten, der udleder særlig store mængder metan.

Det skriver Nasa på sin hjemmeside ifølge Videnskab.dk.

Grunden til, at EMIT's spektrograf har kunnet opfange de store metanudslip, skyldes fænomenet spectral fingerprints (på dansk: spektrale fingeraftryk).

Disse opstår, når metan absorberer infrarødt lys, hvilket skaber et unikt mønster.

Det var dog ikke det æstetiske aspekt ved metanskyerne, der fangede Nasa's opmærksomhed. Det var størrelsen.

Annonce:

- Nogle af de gasskyer, som EMIT har påvist, er blandt de største, vi nogensinde har set - ulig noget andet, vi nogensinde har observeret fra rummet, fortæller Andrew Thorpe, en af de ledende skikkelser i EMIT's nye metanmission, til Nasa ifølge VIdenskab.dk.

En af de værste superudledere, som EMIT har afbildet, er et oliefelt i den amerikanske delstat New Mexico. Gasskyen er tre kilometer lang, og forskerne anslår, at der alene fra denne kilde bliver udledt 18.300 kilo metan i timen. Grafik: NASA / JPL-Caltech
En af de værste superudledere, som EMIT har afbildet, er et oliefelt i den amerikanske delstat New Mexico. Gasskyen er tre kilometer lang, og forskerne anslår, at der alene fra denne kilde bliver udledt 18.300 kilo metan i timen. Grafik: NASA / JPL-Caltech

Eftersom metan er langt mere skadeligt, men samtidig langt hurtigere end CO2 om at forsvinde fra atmosfæren igen, er der god grund til at sætte ind mod superudledere af netop metan.

Læs mere på Videnskab.dk: 'Kæmpestor' stigning af metan i atmosfæren efter Nord Stream-læk

Derfor er billeder som dem, EMIT nu har produceret, enormt værdifulde for kampen mod klimaforandringer - de giver helt konkrete steder at sætte ind.

Tæt ved den turkmenske havneby Hazar opdagede EMIT ikke færre end 12 gasskyer, hvoraf nogle var mere end 32 kilometer lange. Området lægger jord til gas- og oliefelter, der tilsammen udleder mere end 50 tons metan i timen. Grafik: NASA / JPL-Caltech
Tæt ved den turkmenske havneby Hazar opdagede EMIT ikke færre end 12 gasskyer, hvoraf nogle var mere end 32 kilometer lange. Området lægger jord til gas- og oliefelter, der tilsammen udleder mere end 50 tons metan i timen. Grafik: NASA / JPL-Caltech
 

Den værste af de 50 superudledere slipper mere end 50 tons metan ud i atmosfæren for hver time, der går.

Til sammenligning anslås det, at Nord Stream-ledningen lækkede omkring 500 tons metan i timen, men her var der tale om en opbrugelig ressource. Hver af superudlederne bliver derimod ved over en væsentlig længere periode.

Nasa er glade for, at EMIT nu på flere måder kan hjælpe i kampen for klimaet.

Annonce:

- Vi har været ivrige efter at se, hvordan EMIT's mineraldata ville kunne forbedre vores klimamodeller, fortæller Kate Calvin, der er seniorklimarådgiver i Nasa, ifølge Videnskab.dk.

- At den også har evnen til at påvise metanudslip, giver os jo en bemærkelsesværdig mulighed for at måle og overvåge de drivhusgasser, der bidrager til klimaforandringerne.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvad bliver der af det kunstige kød, der skulle dyrkes i laboratoriet?

Hvorfor fik de små dinosaurer ikke comeback efter dinosaurernes masseuddøen?

Fremtidens atomreaktor er lille - og kører måske på smeltet salt

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Regeringen har en regnemaskine, der forudsiger alt
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: