Nogle dele af Amazonas udleder nu mere CO2, end de optager

Skovrydningen i Amazons sætter sine spor i atmosfæren, både direkte gennem afbrændringerne, og indirekte gennem fjernelsen af træer

Dele af regnskoven i Amazonas udleder nu mere kuldioxid end de optager, takket være skovrydning og en selvforstærkende opvarmning, viser et nyt studie.

Amazonas-regnskoven har ellers ageret som en slags buffer for klimaforandringerne ved at optage og holde på store mængder CO2, men visse steder er situationen nu omvendt.

Det skriver New York Times ifølge Videnskab.dk.

Særlig slemt står det til i de sydøstlige dele af Amazonas, hvor der nu observeres både stigende temperaturer og mindre regn i tørtiderne.

Læs mere på Videnskab.dk: Historiens værste år, 10.800 f.v.t.: Én af de største klimaændringer i menneskets historie

Fugt fra træerne er en kritisk del af regnskovens vandcyklus og står for op til 35 procent af regnmængderne i skoven.

De værst ramte steder er temperaturen steget med omtrent 2,2 °C, hvilket svarer til den opvarmning, man har observeret i Arktis.

Det er ikke første gang, at et studie antyder, at Amazonas er ved at miste evnen til at fjerne kuldioxid fra luften og opbevare det, hvilket et 30 år langt studie viste i 2015.

Et essay i tidsskriftet Science Advances fra 2018 advarede om, at dele af skoven nu er blevet til savanneland.

Læs mere på Videnskab.dk: Kunst fra istiden: Forskere finder en af verdens største samlinger af vægmalerier i Amazonas

Forskerne bag studiet målte kulilte- og kuldioxid-niveauerne i forskellige dele af Amazonas fra 2010 til 2018 på cirka 600 flyveture. Her fløj de op i få kilometers højde over trætoppene, hvorefter de lavede lodrette dyk og indsamlede partikler fra atmosfæren.

Ikke overraskende var ændringerne størst i de områder, hvor store dele af skoven var brændt ned og ryddet for at gøre plads til afgrøder og kvæg.

Heldigvis kan mange af skaderne stadig genoprettes gennem genskovning, fortæller biodiversitetsforsker Thomas Lovejoy til New York Times, hvor han også roser studiet.

- Jeg tror ikke, at det nogensinde vil vende tilbage til, hvad det var, men man kan sandelig forbedre det.

Studiet blev udgivet i tidsskriftet Nature.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Mikroskopisk ring af carbon leverer svaret på 50 år gammel mysterie

Pingvinlort gjorde forskere ‘plimmelim’: Pingviner ved Antarktis udleder ekstreme mængder lattergas

Regnskov forsvinder, men verden bliver alligevel grønnere