Nogle influenzavirusser er måske blevet udryddet under pandemien

Coronatiltag verden over kan have bragt nogle af de traditionelle influenza-varianter i knæ

Det har formentlig ikke kun begrænset corona-smitten, at vi har skullet vænne os til håndsprit, mundbind og social distancering.

Det skriver Videnskab.dk’s søster-site, forsking.no, i en artikel bragt på Videnskab.dk.

- Denne sæsons forekomst af influenza har været på et historisk lavt niveau, siger Olav Hungnes, forsker ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), og leder af Norges nationale influenzacenter.

Læs mere på Videnskab.dk: Delta-varianten dominerer Danmark: Hvad kan vi forvente herfra?

De mest udbredte, traditionelle influenza-typer inddeles i en A- eller B-variant.

En undertype af A-varianten ved navn ‘3c3.A’ lader lige nu til at være forsvundet, og det samme gælder en undertype af B-varianten ved navn ‘Yamagata’.

Sidste gang, virussekvenser af de to undertyper blev uploadet på den internationale database for virusevolution, var nemlig i marts 2020, skriver det amerikanske nyhedsorgan Stat.

Derfor ser det altså lige nu ud, som om de to virus-varianter helt er forsvundet.

Læs mere på Videnskab.dk: Forkølet? Så kan du ikke få corona!

Selvom virusserne ikke er uploadet til databasen, er det dog ikke ensbetydende med, at de virkelig er forsvundet.

Det er ikke alle tilfælde, der bliver lagt op i databasen, og derfor kan varianterne stadig husere derude.

Og selvom nogle varianter måske forsvinder, kan vi ikke forvente, at influenza i det hele taget er på vej ud.

Hvis der kun har været lidt influenza i befolkningen, er der samtidig mange, der ikke har fået deres immunitet frisket op.

»Så er der potentiale for, at influenza kan slå meget hårdt igen,« siger Olav Hungnes til forskning.no i artiklen bragt på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvad er en virus egentlig?

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

Piv! Derfor lider mænd mere under influenza