Nu tror flertal af amerikanerne på evolutionen

Amerikansk fundamentalisme fylder fortsat meget i USA. Men udviklingen lader til at vende sig hen mod videnskaben

Videnskaben er tilbage i amerikanernes bevidsthed. Og ifølge et nyt studie svarer over halvdelen – 54 procent – af USA’s indbyggere i dag ja til udsagnet: »Mennesket, som vi kender det i dag, har udviklet sig fra tidligere dyrearter.«   

Det tal lå i 2007 på omkring 40 procent.

Det skriver University of Michigan ifølge Videnskab.dk.

Forskernes resultater bygger på analyser af studier, der har fulgt udviklingen i amerikanernes holdning til evolution. National Science Foundation (NSF) har stået for en del af studierne. NASA har stået for en anden del, der særligt måler på deltagernes generelle viden om samfundet.

I 1985 begyndte NSF og NASA hvert andet år at spørge, hvorvidt deltagerne anerkender eller stiller sig skeptiske over for evolutionen.

Kurven begyndte at tippe i 2016, og størstedelen af amerikanerne svarer altså nu ja til, at de anerkender evolutionen. 

Læs også på Videnskab.dk: Videnskabsquiz: Er du klogere end en amerikaner?

Ifølge forskerne bag studiet skyldes det blandt andet, at dobbelt så mange amerikanere i dag har en uddannelse i forhold til i 1988 - herunder bachelorer og videnskabelige fag på college (oprindeligt var college en højere uddannelsesinstitution eller et universitet, mens et moderne college normalt er en mellemuddannelsesinstitution, red.).

- Og så er der i perioden sket et fald i religiøs fundamentalisme, udtaler medforfatter på studiet, Mark Ackerman, som forsker ved Michigan Engineering, ifølge University of Michigan.

Studiet, som er publiceret i tidsskriftet Public Understanding of Science, har konsekvent identificeret religiøs fundamentalisme som den ubetinget største faktor for ikke vil anerkende evolution. 

Forskerne ser dog en gradvis nedadgående kurve for religiøs fundamentalisme i USA, som omkring 30 procent af amerikanerne i dag vedkender sig.  

Læs også Videnskab.dk:

Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?

Dør man øjeblikkeligt ved halshugning?

Hvilke vikinger var barskest: Danske eller norske?