Annonce:
Annonce:

Ny forskning: Sådan undgår du nærsynede børn

Flere og flere bliver nærsynede, men én ting, som vi allesammen har adgang til, kan modvirke synstab hos børn

Er der noget, vi selv kan gøre for at forebygge, at vores børn bliver nærsynede? Ja, lyder svaret. Det er der faktisk. Arkivfoto: Getty Creative
Er der noget, vi selv kan gøre for at forebygge, at vores børn bliver nærsynede? Ja, lyder svaret. Det er der faktisk. Arkivfoto: Getty Creative
Annonce:
Følg Videnskab

Igennem de seneste årtier har forældre og læger verden over kunnet konstatere en foruroligende stigning i antallet af børn, der må knibe øjnene sammen for at stille skarpt.

Antallet af nærsynede børn og unge er nemlig i eksplosiv vækst - og dét i en grad, der har fået Verdenssundhedsorganisationen WHO til at estimere, at halvdelen af Jordens befolkning vil være nærsynet om 30 år.

Det kan være en hæmsko at være nærsynet i sig selv. Og ikke nok med det er man også i ekstrahøj risiko for at få andre alvorlige øjenproblemer på sigt.

Det gælder både grøn stær, grå stær og nethindeløsning, der i sidste ende kan føre til markant synsnedsættelse og blindhed.

Læs også: Forskere: Disse følelser kan ælde dig hurtigere end rygning

Annonce:

Derfor har forskere længe haft blikket rettet mod problematikken. For er der noget, vi selv kan gøre for at forebygge, at vores børn bliver nærsynede?

Ja, lyder svaret. Det er der faktisk.

Der findes et veldokumenteret hjælpemiddel, som vi allesammen har nem adgang til: Dagslys.

Det fortæller øjenlæge Kristian Lundberg, der selv har forsket i årsagerne til nærsynethed hos børn.

- Vi ved med sikkerhed, at manglende sollys forværrer barnets nærsynethed, siger han med reference til flere internationale studier.

- Omvendt kan vi se, at udsættelse for lys og udendørsophold begrænser graden og forekomsten af myopien (nærsynetheden, red.). Så tid udenfor er en begrænsende faktor. Hvad årsagen er til det, findes der flere teorier om, forklarer han.

Arkivfoto: Getty Creative
Arkivfoto: Getty Creative

Annonce:

Ifølge Kristian Lundberg er den mest fremherskende teori, at lys medfører frigivelse af dopamin, som hæmmer øjets vækst - på en god måde.

Ved fødslen er øjet nemlig kort og langsynet, men gennem barndommen vokser øjet i længden, indtil det har den rigtige form til at kunne se normalt.

Nærsynethed opstår altså, når øjet vokser sig for langt.

Den risiko findes kun i børneårene, hvor øjets såkaldte længdevækst er i fuld udvikling, for når man først er voksen, er længdevæksten  blevet stabiliseret.

- Det er derfor, forskningens store fokus er på forebyggelse hos børn, siger Kristian Lundberg.

Stadig flere børn bliver nærsynede

  • Nærsynethed skyldes en brydningsfejl, hvor lyset i stedet for at fokuseres på nethinden samles i et punkt foran nethinden.
     
  • Det sker typisk, fordi øjet vokser ukontrolleret, og dets længdeakse derfor bliver for lang.
     
  • Brydningsfejlen betyder, at nærsynede har svært ved at se klart på afstand, eksempelvis læse undertekster på fjernsynet eller genkende en person på det modsatte fortov.
     
  • Nærsynethed kan korrigeres med briller eller kontaktlinser, men synshjælpemidlerne forebygger ikke de til tider alvorlige følgevirkninger, som tilstanden risikerer at medføre.

    Kilde: Øjenforeningen (DK)

Annonce:

Store populationsundersøgelser i lande som Australien, Kina, Taiwan og Singapore har haft problematikken under lup.

Og resultaterne er en klar indikator for den store betydning af sollys, fortæller Kristian Lundberg.

- Man har kunnet se en direkte sammenhæng mellem den tid, børnene bruger udenfor og begrænsningen af deres nærsynethed, siger han og peger specifikt på et studie fra Kina - et land, hvor næsten 60 procent af skoleeleverne i alderen 6 - 18 år er nærsynede.

I det pågældende studie fulgte forskerne to grupper børn i en periode på tre år.

Den ene gruppe var dagligt udenfor i 40 minutter mere end den anden gruppe - og det viste sig, at gruppen, der var mest udendørs, efter tre år havde cirka 25 procent mindre forekomst af nærsynethed end gruppen, der havde været udenfor i mindre omfang.

Et resultat, der tyder på, at bare omkring 40 minutters ophold udenfor kan gøre en markant forskel for risikoen for nærsynethed.

Arkivfoto: Getty Creative
Arkivfoto: Getty Creative


Ifølge Kristian Lundberg spiller genetik også en rolle, for hvis én - eller begge - af et barns forældre er nærsynede, er barnet også i større risiko for selv at blive det.

Læs også: Derfor er dit hus fyldt med edderkopper

Men selv med den faktor i baghovedet spiller dagslys en overraskende stor rolle i forhold til at modvirke eller bremse udviklingen af nærsynethed, lyder det fra Kristian Lundberg.

- Mest mulig tid udenfor er mest muligt beskyttende mod udvikling af nærsynethed, siger han.


Mere viden: Uden operation: Sådan lindrer du tunge øjenlåg

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Han arbejder for lidt og tjener for meget
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: