Kun 16 lysår væk fra vores solsystem har astronomer opdaget to kloder med en jordlignende masse i den beboelige zone omkring en rød dværgstjerne kaldet GJ 1002.
Den beboelige zone er det område omkring en stjerne, hvor temperaturen er tilpas til, at der på et teoretisk plan kan eksistere flydende vand og liv, som vi kender det.
Selvom vi stadig er lysår fra at bekræfte, om planeterne huser liv - eller vand for den sags skyld - opfylder de Ifølge forskerne kravene til at blive mål for den såkaldte LIFE Mission, der i fremtiden netop skal jagte liv i rummet.
Læs også: Én type opdragelse nedbryder hjernen
De nyopdagede exoplaneter er døbt GJ 1002b og GJ 1002c og kredser omkring en rød dværgstjerne med en masse svarende til en ottendel af Solen.
Det betyder også, at stjernen er relativ kølig og svag, og at den beboelige zone er tæt på selve den røde dværg.
Den inderste af planeterne, GJ 1002b, kredser omkring stjernen på lidt mere end 10 dage, mens den yderste GJ 1002c bruger lidt over 21 dage på kredsløbet.
Det spage lys fra den røde dværgstjerne betød også, at astronomerne måtte tage to forskellige planetjægere i brug for at spotte vores hidtil ukendte galaktiske naboer:
Instrumenterne CARMENES og ESPRESSO, som bl.a. registrerer, om der sker små, periodiske ændringer i bølgelængderne på det lys, vi modtager fra fjerne stjerner, som fx GJ 1002.
Er en planet i kredsløb om en stjerne, vil dens tyngdekraft få stjernen til at vrikke lidt, fordi stjerne og planet kredser om deres fælles tyngdepunkt. Og det registrerer ESPRESSO.
Indtil videre er planeternes placering noget af det eneste, vi kender.
Læs også: Forskere: Du er et produkt af indavl
Men den gode nyhed er, at den relativ korte afstand til kloderne gør det lettere at udføre detaljerede observationer og bl.a. undersøge deres atmosfærer baseret på for eksempel det lys, de reflekterer.
- Det ser ud til, at naturen er indstillet på at vise os, at jordlignende planeter er meget almindelige.
- Med de her to kender vi nu syv i planetsystemer ganske tæt på Solen, udtaler Alejandro Suárez Mascareño, som er førsteforfatter bag undersøgelsen, der skal udgives i det videnskabelige tidsskrift Astronomy & Astrophysics.
Mere viden: De vilde Mars-planer: Enkeltbillet til helvede?
--------- SPLIT ELEMENT ---------
