Nye billeder afslører mystiske pletter på Pluto

For ni år siden sendte NASA en rumsonde afsted mod Pluto – nu er den næsten fremme, og sondens nyeste billeder afslører en række mystiske, mørke pletter på dværgplaneten

Billeder taget i dagene før software-fejlen viser en overflade med vidt forskellige nuancer. Fotos: NASA/JHUAPL/SWRI
Billeder taget i dagene før software-fejlen viser en overflade med vidt forskellige nuancer. Fotos: NASA/JHUAPL/SWRI

Rumsonden New Horizons nærmer sig Pluto, og om en uge - den 14. juli kl. 13.49.57 dansk tid - vil sonden fare tæt forbi dværgplaneten, der befinder sig 4,8 milliarder kilometer herfra.

Til den tid vil forskerne blive meget klogere på Pluto, der allerede har overrasket. Billeder taget i fredags, hvor New Horizons var 12,5 millioner km fra dværgplaneten, viser nemlig en række store, mørke pletter omkring dværgplanetens ækvator.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se de første farvebilleder nogensinde af Pluto – her fremgår de mystiske pletter også tydeligt.

Dem vil astrofysikerne selvfølgelig gerne undersøge nærmere, og det får de lejlighed til, når rumsonden kommer tættere på - omend den kommer tættest på Plutos lyse nordpol.

Dværgplaneten har i øvrigt vist sig at have en rødbrun kulør.

I lørdags fik forskerne sved på panden, da NASA pludselig mistede kontakten til New Horizons.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Pluto bør være en planet igen!

Kontakten blev dog genetableret efter halvanden time, hvor det viste sig, at rumsonden var gået i såkaldt ’safe mode’, da dens computersystem var blevet overbelastet.

Mens rumsonden har været i ’safe mode’, har instrumenterne ikke fungeret, og der er ikke blevet sendt data hjem til forskerne. Men nu har teknikere fra NASA identificeret problemet, der skyldtes en fejl i software, der blev sendt til sonden i fredags.

Heldigvis har New Horizons et backup-system, og teknikerne har meddelt, at alle systemer nu fungerer perfekt igen.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium

Kl. 18.34 dansk tid vil New Horizons vende tilbage til normal drift og igen begynde at indsamle og sende videnskabelige data.

New Horizons blev sendt op den 19. januar 2006, og mødet med Pluto bliver kulminationen på en ni år lang rejse.

NASA-sonden vil passere Pluto i en afstand af cirka 10.000 km. Den har fart på og medbringer ikke brændstof til at bremse ned, så forbiflyvningen sker med en hastighed på 49.600 km/t.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Forskere: Vi finder liv i rummet om 20 år

Uforklarlige fænomener på dværgplaneten Ceres

Fascinerende billeder: Jorden set fra rummet