Optiske illusioner snyder også dyr

Det er ikke kun mennesker, der kan snydes af visuelle illusioner. To nye studier viser, at fisk og mus også kan narres

Modelfoto: Colourbox
Modelfoto: Colourbox

Det kan både være fascinerende og frustrerende, når vi bliver snydt af optiske illusioner.

Illusionerne kan eksempelvis være tegninger, hvor skygger får det til at ligne, at tegningen er i 3D, selv om den i virkeligheden ikke er det.

Det er en del af det princip, som forskere fra School of Biological Science og Queensland Brain Institute ved University of Queensland brugte til at snyde en almindelig fiskeart fra Great Barrier Reef. Det skriver qbi.uq.edu.au ifølge Videnskab.dk.

- Fisken demonstrerer situationer, hvor hjernen fejler i forhold til at opfatte de faktiske proportioner af det, vi ser, både i forhold til farve, lysintensitet, størrelse, form og bevægelse, siger Karen Cheney, der er forsker ved Queensland Brain Institute, i pressemeddelelsen.

Du kan se fisken blive forvirret af en illusion i en video hos Videnskab.dk.

Hjernen roder rundt i opfattelser af farver og lys
Forskerne har lært fisken at reagere på farven orange, men da de præsenterede den for en kube, hvor der både på den 'oplyste' side og 'skyggesiden' var en orange, reagerede fisken kun på farven én gang – på trods af, at de to felter faktisk har præcis samme farve.

- Vi tror, at illusionen opstår, fordi den ene farve bliver opfattet som værende i skygge, og derfor ser hjernen den som mørkere end det orange felt, der ligner at være ude af skygge, siger Karen Cheney i pressemeddelelsen.

Læs mere hos Videnskab.dk: Blinkende billede får dig til at hallucinere

Karen Cheney mener, at det er interessant at se, hvordan ikke-menneskelige arter opfatter illusioner, fordi det kan fortælle noget om, hvordan deres syn og opfattelse af objekter har udviklet sig.

Og for fiskene i Great Barrier Reef, kan det ifølge forskerne lede til nye måder at undersøge, hvordan arterne i farverige koralrev opfatter deres omgivelser.

Gammelt illusionstrick virker på mus
Det er ikke kun fisk, der kan snydes med menneskelige illusioner. Det kan mus også.

I et kendt illusionstrick sidder en person ved siden af en gummihånd, mens deres egen hånd er gemt.

Hvis man aer begge hænder – altså gummihånden og den rigtige hånd – på samme tid, vil personen føle det som om, at det er gummihånden, der er deres egen.

Samme trick har forskere fra National Rehabilitation Center for Persons with Disabilities i Tokorozawa i Japan nu afprøvet på mus, skriver newscientist.com.

Læs mere hos Videnskab.dk:Trækninger i øjet skaber optiske illusioner

I stedet for at bruge musenes poter har forskerne lavet tricket med deres haler.

Musene fik gemt deres haler væk og kunne kun se den falske, mens de begge to blev aet. Musene reagerede ved at forsøge at trække den falske hale væk.

Du kan læse mere om, hvad forskerne kan bruge opdagelserne til i artiklen hos Videnskab.dk.

Andre artikler hos Videnskab.dk

Mysterium: Har uopdaget planet tiltet hele Solsystemet?

Arkæolog opdager ny vikingekampstil under sværdkamp

Så mange kalorier forbrænder du ved sex

7 kommentarer
Vis kommentarer