Annonce:
Annonce:

På slaget 12: Så længe er ALLE pattedyr om at skide

Mus, hunde, elefanter – uanset størrelse er alle pattedyr lige længe om at lave stort

Når man skal, så skal man. Og i dyreverdenen går det ret stærkt. Foto: Martin Lehmann/Polfoto
Når man skal, så skal man. Og i dyreverdenen går det ret stærkt. Foto: Martin Lehmann/Polfoto
Annonce:
Følg Videnskab

Selvom der kan være stor forskel på pattedyrs størrelse – fra mus til elefant – har dyrene mindst én ting til fælles: De bruger alle omkring 12 sekunder på at 'lave stort'. Det skriver newscientist.com ifølge Videnskab.dk.

Se dyrene i ... aktion i video på Videnskab.dk.

Når pattedyr som hunde eller grise kommer af med afføring, glider det ud af endetarmen på et lag slim, som er med til at begrænse toilettiden, konkluderer et nyt studie.

- Lugten af afføring tiltrækker rovdyr, som er farlige. Hvis dyrene bruger lang tid det samme sted på at komme af med afføringen, eksponerer de sig selv og risikerer at blive opdaget, siger Patricia Yang, som er mekanisk ingeniør ved Georgia Institute of Technology og medforfatter på studiet, til newscientist.com.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor skider man, når man er nervøs?

Annonce:

For at nå frem til konklusionen filmede Patricia Yang og hendes kollegaer elefanter, pandaer og vortesvin i en zoologisk have og hunde i en park, mens de sked. Forskerne kiggede desuden på YouTube-videoer af skidende dyr, hvilke der ifølge Patricia Yang er 'overraskende mange af'.

Selvom de overvågede dyr vejede alt mellem 4 og 4.000 kilogram, tog deres toiletbesøg lige lang tid.

Der er samme pres på afføringen hos pattedyr uanset størrelse, fandt forskerne bag det nye studie også ud af. Men allervigtigst for toiletbesøgets effektivitet er slimlaget i endetarmen. Når pattedyr skal lave stort, foregår det altså ikke, som når vi presser tandpasta ud af en tandbørste, men som at glide ned af en vandrutsjebane.

Læs mere på Videnskab.dk: Dovendyret sætter sit liv på spil for at skide

Vi mennesker har også dette glatte slimlag i endetarmen. Uden dette - og hvis vi ikke pressede selv, når vi skulle lave stort - ville et toiletbesøg tage 500 dage.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Skider fostre i mors mave?

Hvorfor kan man ikke skide uden at tisse?

'GISP' og 'sensationelt': Mennesker kan være nået til Amerika 100.000 år før antaget

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: