På størrelse med et egern: Lillebitte forhistorisk løve forbløffer forskerne

Med sine blot 600 gram var pungløven i sandhed en miniature i forhold til de løver, vi kender i dag.

Følg Videnskab

Ordet ’løve’ fører instinktivt tankerne hen på et mægtigt og skrækindjagende rovdyr.

Den definition passer dog ikke helt på en forhistorisk pungløve-art, som australske forskere nu har opdaget: Den er nemlig lillebitte. Faktisk er den ikke større end et gråt egern. Det skriver Videnskab.dk.

Der er tale om Microleo attenboroughi, som levede for 18 millioner år siden. Den har været helt ukendt, indtil fossilet af dens kæbe blev fundet i Australien for nyligt.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor vil unge piger ligne Barbie?

- Dette dyr var bare så småt – det er ret usædvanligt. For mig er det ret fantastisk,-  siger Anna Gillespie, der er palæontolog ved University of New South Wales, og som stod i spidsen for den forskergruppe, der fandt og identificerede den uddøde art, til National Geographic.

Beskrivelsen af den nyopdagede art er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Palaeontologia Electronica.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er deja-vu?

Miniløven er nyeste medlem af den forhistoriske pungløvefamilie, der egentlig er tættere beslægtet med vore dages koalaer eller vombatter end med de løver, vi kender fra den afrikanske savanne.

Microleo attenboroughi er, som den kvikke læser måske har regnet ud, opkaldt efter den kendte naturforsker David Attenborough, og den anslås at have vejet omkring 600 gram.

- Fundet er spændende, fordi det antyder en meget stor størrelsesvariation inden for familien af uddøde pungløver. Den hidtil størst kendte slægt, Thylacoleo carnifex, var 200 gange større end den nybeskrevne lille slægt Microleo,-  siger Bent Lindow, der er vertebrat-palæontolog og samlingsmedarbejder ved Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Læs mere på Videnskab.dk: Er cola godt mod dårlig mave?

Thylacoleo carnifex vejede mere end 100 kilo og kom derfor ikke op i højderne, mens Microleo takket være sine blot 600 gram med stor sandsynlighed levede i træerne. Men trods størrelse og levested skal den ikke forveksles med et kært lille egern. For den var kødæder.

- Den levede højst sandsynligt i træerne og havde det godt, mens den spiste alle de små dyr,-  siger Anna Gillespie til National Geographic.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Sådan undgår du at blive køresyg

Kan man ryge sunde sager?

Farvel til den gamle gule: Fremtidens banan kan blive pink

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt