På vej mod evigt liv? Forskere omvender aldringsprocessen hos mus

Forsøget kan måske - i første omgang - føre til nye behandlinger mod Alzheimers og kræft i mennesker

Da der er tale om et studie udført på mus, er det langt fra sikkert, at samme resultater ville gælde for mennesker. (Foto: Shutterstock)
Da der er tale om et studie udført på mus, er det langt fra sikkert, at samme resultater ville gælde for mennesker. (Foto: Shutterstock)
Følg Videnskab

Vi er muligvis kommet et lille skridt nærmere et af de helt store spørgsmål - er det muligt at skrue på det biologiske ur? Det ser det ud til - i hvert fald hos mus.

Angiveligt er det nemlig lykkedes et hold amerikanske forskerne at behandle forsøgsmus med en form for genterapi, der ‘forfriskede’ gamle celler og fik musene til at fremstå yngre.

Det skriver The Guardian på baggrund af det nye studie, ifølge Videnskab.dk.

Da der er tale om et studie udført på mus, er det langt fra sikkert, at samme resultater ville gælde for mennesker, og der er lang vej til, at lignende forsøg kan udføres på os selv.

Læs mere på Videnskab.dk: Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?

Men ifølge forskerne bag kan de nye fund være med til sætte gang i interessen for behandlingsmetoder, der har til formål at bremse eller vende aldringsprocessen hos mennesker.

Her peger de særligt på aldersrelaterede sygdomme, såsom kræft og Alzheimers.

Det nye studie bygger på tidligere forskning fra den tidligere nobelprismodtager professor Shinya Yamanaka, der opdagede, at en bestemt blanding molekyler er i stand til at spole voksne celler tilbage til yngre celler.

I det nye studie har de amerikanske forskere opdaget, at mus, der blev behandlet med celle-blandingen over flere måneder, begyndte at se yngre ud.

Læs mere på Videnskab.dk:  Prøv ny beregner: Så mange leveår vinder du ved at spise sundere

Særligt skulle deres hud og nyrer vise tegn på fornyelse, skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Der er som oftest en lang række forbehold at tage, når det gælder forsøg udført på mus. Forskerne er derfor også forsigtige med at konkludere, at lignende behandling kan overføres direkte til mennesker.

Tidligere studier har blandt andet vist, at celler, der er blevet ‘omprogrammeret’ på lignende måder, kan risikere at blive til klumper af kræftvæv.

Om lignende behandlinger - og omvendelse af aldring generelt - nogensinde kan overføres til mennesker, er meget uvist, lyder det fra Tamir Chandra, professor i biologi og aldring ved University of Edinburgh.

- Det skal fremtidig forskning blandt andet være med til at svare på, siger hun.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Rigmanden Jeff Bezos har investeret stort i jagten på evigt liv - hvad ved vi om aldring?

Forsker: Dette frygter Putin allermest

Skal jeg købe jodtabletter i tilfælde af et atomudslip?
 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind