Pensionerede forsøgsrotter adopteres af privatpersoner

I Schweiz afprøver man et nyt initiativ, hvor pensionerede forsøgsrotter kan få nye hjem

Hvis ordningen er en succes, kan den udvides til mus og zebrafisk. (Foto: Shutterstock)
Hvis ordningen er en succes, kan den udvides til mus og zebrafisk. (Foto: Shutterstock)
Følg Videnskab

Tusindvis af forsøgsdyr er verden over med til at sikre, at ny medicin virker efter hensigten og ikke er skadelig.

Uanset hvad man synes om etikken ved den praksis, opstår der med tiden et nyt problem: Hvad gør man med dyrene, når de ikke længere er del af forskningen?

I Schweiz afprøver man nu en alternativ løsning på problemet: Her vil man give rotter, som ikke længere bruges i forsøg, nye hjem, ved at lade privatpersoner adoptere dem.

Det skriver mediet SWI ifølge Videnskab.dk.

Initiativet er udarbejdet i samarbejde med forskningsinstitutionen Swiss Federal Institute of Technology Lausann (EPFL) og den schweiziske dyrebeskyttelsesorganisation SAP.

Læs mere på Videnskab.dk: Dyreforsøg og dyreetik

EPFL, som i skrivende stund har 350 rotter i sine laboratorier, donerer ganske enkelt de rotter, de ikke længere har brug for, til SAP. De står derefter for at vænne rotterne til deres nye omgivelser og efterfølgende at finde dem et nyt hjem.

Ifølge SWI er genmodificerede rotter er ikke del af ordningen, og indledningsvis forventes det, at kun få individer vil blive bortadopteret, skriver Videnskab.dk.

Det tal kan dog stige, hvis ordningen viser sig at være en succes, og den kan måske ende med også at omfatte dyr som mus og zebrafisk.

Et lignende forsøg blev afprøvet i Schweiz i 2018, hvor 300 forsøgsrotter endte med at få nye hjem.

Man kan håbe, at en lignende ordning en dag vil komme til Danmark, så de danske forsøgsrotter også kan have noget at se frem til i deres pension.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Øget risiko for nye epidemier: Dyr er blevet 'klimaflygtninge'

Ville man kunne overleve en taktisk atombombe?

Hvor meget lignede neandertalerne os?
 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+