Planet med tre stjerner overrasker NASA-forskere

En nyopdaget planet i et tredobbelt stjernesystem mystificerer de kloge hoveder hos NASA

En gigantisk gasplanet på størrelse med Jupiter eller Saturn ved navn KOI-5Ab har ikke bare én, men tre stjerner. Det skriver NASA i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Gasplaneten findes langt ude i universet i det tredobbelte stjernesystem KOI-5 og kredser om en enkelt stjerne, A, som er relativt tæt forbundet med stjerne B. Stjerne A og B har et kredsløb om hinanden, der varer 30 år.

Og rundt om dem cirkulerer altså endnu en stjerne, C, der har et kredsløb på 400 år.

Læs mere på Videnskab.dk: Dansk rumprojekt rydder forsiden af Nature

Fundet er ikke bare bemærkelsesværdigt, fordi solsystemer med tre stjerner er sjældne og svære at finde. Planeten har et helt særligt træk, der kan sætte forskerne på sporet af at løse en af universets gåder.

'Vi kender ikke til mange planeter, der eksisterer i tre-stjernede solsystemer, og denne her er særlig, fordi dens kredsløb er skævt,' siger David Ciardi, chefforsker i NASAs Exoplanet Science Institute i pressemeddelelsen fra NASA, skriver Videnskab.dk.

Det skæve kredsløb tyder på, at noget er sket under solsystemets udvikling, da det bestod af en skive af hvirvlende stof.

Astronomerne er ikke sikre på, hvad der resulterede i det skæve kredsløb, men de mener, at den anden stjernes tyngdefelt ’sparkede’ til planeten under dens udvikling, skævvred planetens kredsløb og fik den til at flytte sig indad.

Læs mere på Videnskab.dk: Usædvanlig opdagelse: Enorm planet fundet nær lille stjerne ‘burde ikke eksistere’

'Vi har stadig mange spørgsmål om, hvordan og hvornår planeter kan dannes i multi-solsystemer, og hvordan deres udseende kan sammenlignes med planeter fra solsystemer med en enkelt stjerne. Ved at studere dette systems deltaljer nærmere kan vi måske opnå indsigt i, hvordan universet laver sine planeter,' siger David Ciardi i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Tre-stjernede solsystemer udgør omkring 10 procent af alle solsystemer, skønner forskerne. I solsystemer med en enkelt stjerne finder forskerne ofte flest planeter. Det kan enten skyldes, at de ganske enkelt er nemmere at finde – eller at planeter langt sjældnere dannes i multi-solsystemer.

Siden Kepler-missionen startede i 2009, har NASA fundet 2.394 exoplaneter udenfor vores solsystem og 2.366 planet-kandidater. 

Andre artikler på Videnskab.dk

Astronomisk ‘snemand’ understøtter teori om planeternes dannelse

Astronom: Rumvæsner er måske derude – men UFO-observationer overbeviser mig ikke

Her i universet kan rumvæsnerne gemme sig

 

74 kommentarer
Vis kommentarer