Rumsonde fortsat intakt efter nærkontakt med Pluto

New Horizons er intakt efter at have fløjet forbi dværgplanet. Nu venter historiske billeder

Dette billede af Pluto blev taget af New Horizons omkring et døgn før, den var helt tæt på. Nu venter endnu bedre billeder. (Foto: NASA/AP)
Dette billede af Pluto blev taget af New Horizons omkring et døgn før, den var helt tæt på. Nu venter endnu bedre billeder. (Foto: NASA/AP)

Rumsonden New Horizons har passeret dværgplaneten Pluto og sendt signal tilbage til Jorden.

Det oplyser det amerikanske rumagentur, Nasa.

Der var en lille risiko for, at rumsonden kunne havde kollideret med et objekt under sin tur i fuld fart forbi Pluto, men det er altså ikke sket.

- Vi har et uskadt rumfartøj, siger operationschef Alice Bowman.

- Vi er på vej væk fra Pluto, fortsætter hun.

Dette er det hidtil bedste billede, der er taget af Pluto. Nasa forventer dog at få endnu bedre billeder fra da rumsonden var allernærmest dværgplaneten. (Foto: NASA/AP) Videnskab Nu har NASA været tættere på Pluto end nogensinde

Rumsonden New Horizons beskrives som det hurtigste rumfartøj, der nogensinde er bygget. Det bevæger sig med knap 50.000 kilometer i timen.

Selv et stykke rumaffald på størrelse med et riskorn kunne have ødelagt det ubemandede fartøj, der har kostet 700 millioner dollar at udvikle.

Chancen for at ramle ind i noget blev dog af Nasa fastsat til én til 10.000.

Det er første gang, at en uudforsket planet besøges, siden Nasa sendte rumfartøjet Voyager i 1970'erne på en rejse mod blandt andet Jupiter og Saturn.

Det er ikke på grund af Plutos størrelse, at den ikke får lov til at være med i det fine selskab og kalde sig planet. (Foto: AP) Videnskab Derfor er Pluto stadig en dværg-planet

Pluto blev i mange år regnet som den yderste planet i solsystemet, indtil den i 2006 blev nedgraderet til en dværgplanet.

Det er ikke alverden, som videnskabsfolkene ved om Pluto, men det ventes at ændre sig efter New Horizons besøg. Man har allerede fastslået, at Pluto er en anelse større end hidtil antaget.

Rumfartøjet New Horizons nærmer sig Pluto for hvert minut. Disse billeder er taget 1., 2. og 3. juli, og de nyeste billeder ventes at blive i langt bedre kvalitet. (Foto: AP) Videnskab Ekspert: Det kan vi lære af Pluto-mission

Det fotografiske system om bord ventes at give skarpe og præcise billeder af Pluto og dens fem kendte måner.

Rumsonden blev sendt op i januar 2006 og har tilbagelagt 4,8 milliarder kilometer.

Se Harvard-professor Lisa Randall fortælle om de spændende perspektiver, der er i Pluto-ekspeditionen. (Video: AP/NASA)

25 kommentarer
Vis kommentarer