Rumsonde møder asteroide: Kan give svar på livets gåde

Og så kan den gøre os klogere på Solsystemets oprindelse, fortæller dansk astrofysiker

Endelig fremme. Sådan ser asteroiden Ryubu ud, som den japanske rumsonde Hayabusa 2 nu er i kredsløb om. Asteroiden er 900 meter bred. Foto: JAXA
Endelig fremme. Sådan ser asteroiden Ryubu ud, som den japanske rumsonde Hayabusa 2 nu er i kredsløb om. Asteroiden er 900 meter bred. Foto: JAXA
Følg Videnskab

4 år og en rejse på 290 millioner kilometer senere.

Den japanske rumsonde Hayabusa 2, der blev skudt ud i rummet fra Tanegashima Rumcenter af det japanske rumagentur (JAXA) i 2014, har endelig nået sit mål - asteroiden Ryugu.

Det er første skridt i en ekstremt spændende mission, der i sidste ende kan give os svar på, hvordan vi har fået liv på Jorden, og hvordan hele vores solsystem er blevet til.

Det fortæller Kjartan Kinch, lektor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet, til Videnskab.dk, hvor du også kan se illustrationer af rumsonden ved asteroiden.

- Det er en meget ambitiøs mission, og hvis den lykkes, så vil det være superspændende. Vi kommer ligegyldigt hvad til at lære meget af denne mission, fortæller Kjartan Kinch.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere har løst mysteriet bag bizart ’Alien-skelet’

Asteroiden Ryugu er en såkaldt C-type asteroide. Det er betegnelsen på en meget primitiv asteroide, hvilket skal forstås som en positiv ting i denne sammenhæng.

- Man ved blandt andet, at denne type asteroider er rige på kulstof, og at den bærer på vand, is og noget organisk materiale, hvilket betyder materiale med kulbrinte, der kan have været kilden til liv på Jorden, forklarer Kjartan Kinch.

C-type asteroiden er desuden stort set uændret, siden Solsystemet blev skabt, hvilket også gør den interessant. 

- Det er jo en slags byggeaffald, fra da Solsystemet blev skabt for 4,6 milliarder år siden.

Læs mere på Videnskab.dk: Isbjerg har vendt bunden i vejret: Se de fantastiske billeder af ’krystal-paladset’

Målet med Hayabusa 2 er at bore efter sten og jord fra asteroiden, som den skal bringe tilbage til Jorden.

Rumsonden skal lande flere køretøjer og maskiner på Ryubu. De skal foretage boringerne på asteroiden ved at skyde ned i den med sprængstof og lave et krater.

Det gør man blandt andet for at få fat i friske jordprøver fra under asteroidens overflade, som den altså så skal sende hjem til Jorden.

Der er sat halvandet år af til missionen. Så hvis alt går efter planen, vil man have prøverne på Jorden i 2020.

Andre artikler på Videnskab.dk

Skriiig! Hvad er det for en alien-edderkop?

Se de fascinerende fotos fra krigen i 1864

Skal vi have sex med robotter?

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+