Så er det nu! Milliardær udlodder 8 billetter til SpaceX-rumtur

Den japanske milliardær Yusaku Maezawa udlover otte pladser til alle, der måtte være interesserede i at komme med på 'dearMoon'-missionen i 2023

SpaceX-fartøjet Starship skal på seks dage skal forsøge at komme rundt om Månen. (Foto: SpaceX).
SpaceX-fartøjet Starship skal på seks dage skal forsøge at komme rundt om Månen. (Foto: SpaceX).

Det var ikke billigt, da den japanske milliardær Yusaku Maezawa købte de første billetter til Elon Musks SpaceX-rumrejse, der finder sted i 2023.

Turen går omkring Månen, og nu kan alle interesserede, der ejer et kreativt sind, forsøge at få fat i en af de eftertragtede billetter.

Det offentliggjorde Maezawa, der har tjent størstedelen af sine penge på onlinetøjbutikken Zozotown, tirsdag, skriver Gizmodo ifølge Videnskab.dk.

Missionen er blevet døbt ’dearMoon’ og har til formål at vise, at SpaceX’s rumfartøj Starship er i stand til at transportere en besætning samt en last på 100 tons rundt om Månen på omkring 6 dage.

Læs mere på Videnskab.dk: Spektakulært billede: Fotograf har sammensat 100.000 billeder af Månen

Ifølge Gizmodo er missionen en form for generalprøve på de kommende missioner, hvor Elon Musk har en målsætning om at rejse til Mars.

Der vil i alt være plads til 10-12 astronauter ombord på fartøjet, men Maezawa garanterer, at der er plads til otte almindelige borgere, der altid har drømt om at se Jorden og Månen fra et helt andet perspektiv.

Du kan søge om en af pladserne gennem missionens egen hjemmeside.

De to eneste krav lyder på, at ansøgerne skal have ambitioner om at forbedre samfundet og samtidig vil støtte de andre medlemmer på holdet.

Allerede 21. marts begynder de indledende screenings af mulige deltagere. I slutningen af maj 2021 vil de afsluttende interviews og lægetjek blive gennemført.

Frem til missionen i 2023 vil programmet ellers stå på fokuseret træning.

Andre artikler på Videnskab.dk

Læs om det seneste nye inden for rumfart

Projekt Orion: Den glemte historie om et rumskib drevet af atombomber

360-graders panorama: Se med Mars-robottens øjne, mens Mars-brisen rammer dine ører