Nu er det lige om hjørnet. I morgen starter nedtællingsuret i Baikonur i Kasakhstan, og sekunderne vil tælle ned for opsendelsen af blandt andre Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen.

Andreas Mogensen skal med to andre astronauter på en ti-dages tur til Den Internationale Rumstation, hvor de skal foretage forsøg og udskifte et rumfartøj, som allerede er deroppe.

Men sådan en rumrejse er ikke helt ufarlig, og det er da heller ikke uden grund, at Andreas tidligere har fortalt, at hans familie er lidt nervøse.

- Jeg vurderer, at risikoen måske er en eller to procent for, at der skulle gå noget katastrofalt galt. Der er jo nogle risici, når man sætter sig om bord på sådan en raket, men generelt er rumskibet, Soyuz, meget pålidelig, så jeg regner ikke med, at der sker noget, siger Andreas Mogensen til Videnskab.dk.

Fra drengedrøm til virkelighed: Andreas er Danmarks første astronaut

Opsendelsen er farligst
Men hvad er det egentlig, der er så farligt ved sådan en rumrejse? Det har Ekstra Bladet spurgt Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent hos Institut for Rumforskning og Rumteknologi hos Danmarks Tekniske Universitet, DTU Space, om.

- En raket er jo langt hen ad vejen en kontrolleret eksplosion. Bare der er en enkelt, lille ting, der svigter i den her maskine, der kører på maksimal belastning, så kan det gå frygteligt galt, siger Michael Linden-Vørnle.

Astrofysikeren forklarer, at det især er i opsendelsen og hjemsendelsen, at der er størst risiko for, at noget kan gå galt.

- Når deres rumskib, Soyuz, er frigivet fra raketten, så foregår alt meget stille, og man har tid til at tage tingene roligt, hvis det er nødvendigt. For ekspempel når rumskibet skal sammenkobles med rumstationen, ISS, siger Michael Linden-Vørnle.

Nu står Andreas' raket: Tjek lige udstødningen

Andreas Mogensen og hans to med-astronauter kommer til at bruge lang tid på at komme op til ISS.

- Planen var egentlig, at de skulle ankomme i morgen eftermiddag efter seks timers rejse, men det bliver i stedet fredag morgen klokken 9.42, hvor de kobles sammen med rumstationen. Det sker, fordi ISS er i en anden bane, end man tidligere havde regnet med, siger Michael Linden-Vørnle.

Tre trin i raketten
Michael Linden-Vørnle forklarer, at når de første ni minutter af rumrejsen er overstået, så er det meste af faren væk.

- Der sidder fire hjælperaketter på ydersiden af den store raket, som smides af efter knap to minutter. Efter fem minutter kobles andet trin af, og sidste trin slutter efter knap ni minutter, hvor Soyuz er frigivet og selv kredser om jorden uden raketmotorer. Når man er nået dertil, er der fred og ingen fare. Derfra kan man fortsætte rejsen op til rumstationen, siger astrofysikeren.

Hvis der dog skulle ske noget katastrofalt, har man bygget et slags redningstårn ind i rumkapslen.

- Ved opsendelsen sidder der øverst oven på rumkapslen et redningstårn, som i virkeligheden er en lille raketmotor, som kan hive rumkapslen væk fra den store raket, hvis den skulle være eksploderet.

Man har aldrig benyttet redningstårnet under en flyvning, men man har en enkelt gang brugt det, hvor en raket eksploderede på rampen.

- Men med det lille redningstårn lykkedes det så at få rumkapslen væk fra raketten. Den kan altså redde astronauterne, siger Michael Linden-Vørnle.

Kan virkelig få tæsk
Andreas Mogensen har gennem sin forberedelse til missionen - Iriss-missionen som den hedder - gennemgået træningsforløb i, hvordan han redder sig selv og astronauterne, hvis noget forfærdeligt skulle ske.

- Når de skal hjem igen, kobler man stort set alt andet, end den kapsel de lander i, fra. Så trænger kapslen gennem jordens atmosfære, hvor der sker en kraftig opvarmning, og her kan det igen blive lidt farligt, siger Michael Linden-Vørnle.

Processen kan nemlig - ligesom i fasen med opsendelsen - ikke stoppes, når den først er sat i gang.

- Hvis rumkapslen bevæger sig forkert, kan den tumle rundt. Tidligere har nogle astronauter i landingerne virkelig fået tæsk, fordi kapslen simpelthen ikke fløj på den tænkte måde, og de blev udsat for utrolig mange g-kræfter, siger astrofysikeren fra DTU.

Det er typisk i sådanne situationer, at kapslen så heller ikke lander det sted, man gerne vil have haft, at den landede.

- Og så sidder de måske et eller andet sted ude i Sibirien og skal klare sig selv, indtil redningsholdet har fundet og bjærget dem. Derfor er de trænet i alle mulige hårde redningsøvelser. Heldigvis slår det dem ikke ihjel at lande et forkert sted, men det er en ubehagelig oplevelse, siger Michael Linden-Vørnle.

Sidst nogen omkom i en Soyuz-mission var i 1971.

Danmarks første astronaut: Jeg har altid troet, at jeg kunne