Sådan fik forskere verdens største blæksprutte i kassen

Kæmpeblæksprutterne er med deres gigantiske øjne formentlig ekstremt lysfølsomme

Dybhavsblæksprutter er sky og yderst svære at fange på kamera, men nu er det lykkes et hold havbiologer at filme den største (kendte) blæksprutte i verden - Architeuthis dux, også kaldet 'Kraken'. (Foto: Robinson et al./CC BY-NC-ND 4.0)
Dybhavsblæksprutter er sky og yderst svære at fange på kamera, men nu er det lykkes et hold havbiologer at filme den største (kendte) blæksprutte i verden - Architeuthis dux, også kaldet 'Kraken'. (Foto: Robinson et al./CC BY-NC-ND 4.0)

Det er ikke hver dag, at kæmpeblæksputten Architeuthis dux bliver fanget på video.

Den sky blæksprutte, der kan blive omtrent 14 meter lang, er sjældent blevet observeret i det store verdenshav. Det skriver Videnskab.dk.

Kun i tilfælde, hvor blækspruttens lig er skyllet op på land, har forskere med egne øjne kunnet se det store dyr.

Havbiologer filmede A. dux i sit naturlige habitat 630 meter under havets overflade syd for Japans kyst for første gang i 2012.

Læs mere på Videnskab.dk: Vildt fossil: Blækspruttevæsen er midt i at knuse en fisk med kæberne

I 2019 lykkedes det igen havbiologerne at filme kæmpeblæksprutten i Den Mexicanske Golf.

Fundet har de skrevet om i et studie i tidsskriftet Deep Sea Research Part I: Oceanographic Research Papers, hvor de også spekulerer i, hvorfor blæksprutten er så kamerasky.

Ifølge marinbiologerne skal man finde årsagen i blækspruttens øjne. Øjnene på A. dux er tre gange så store som hos noget andet dyr i verden og er på størrelse med basketballbolde.

Der trænger ekstremt lidt sollys ned på bunden af havet, hvor blæksprutten lever.

Dens øjne har vænnet sig til at leve i mørke, og når marinbiologer kommer med kameraer og filmer den, registrerer den det med sine følsomme øjne og flygter.

Læs mere på Videnskab.dk: Nyt studie kaster lys over, hvorfor mærkelige, sorte væsener dybt i havet er umulige at se

For at forhindre dette, skruede forskerne ned for lyset på deres undervandskamera ’the Medusa’ og lod det stå stille i vandet, når det nåede ned på den ønskede dybde.

I stedet for et skarpt lys, brugte forskerne et rødt lys til at filme omgivelserne og kunne på denne måde udnytte, at dybhavsdyr normalt ikke kan se denne farve.

Samtidig installerede forskerne et lille blåt lys, som på afstand skulle ligne en selvlysende vandmand, der skulle lokke kæmpeblæksprutten til.

Andre artikler på Videnskab.dk

Mystisk kæmpehaj fra havets dyb: For første gang kan vi spore den

Uhørt stor fisk hevet op fra dybhavet: 'Det er helt obskurt'

Søpølser klemmer afføring svarende til fem Eiffeltårn ud om året på et enkelt rev