Hvordan leder man mest effektivt efter fremmed liv i det ydre rum?
Indtil videre har man mest af alt set nærmere på radiosignaler og planeter, der ligner Jorden.
Men nu har forskere muligvis fundet en ny metode: Atmosfærisk forurening.
Teorien går mere specifikt ud på, at hvis der findes fremmede civilisationer et sted derude, vil deres tilstedeværelse kunne ses i en form for forurening, ligesom man ser på Jorden.
Dette ville nemlig være muligt at spotte fra Jorden af, skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.
Ifølge mediet peger et nyt studie, at et eventuelt fund af kvælstofdioxid (NO) kunne indikere, at der er liv på andre planeter.
NO vil for eksempel blive produceret ved at forbrænde drivhusgasser eller ved biologiske begivenheder som lynnedslag og vulkanudbrud.
Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Vi finder intelligent liv i rummet inden for 20 år
- Hvis man kan observere NO på en beboelig planet, kan det potentielt fortælle os, at der lever industrialiseret civilisation, fortæller astrobiologen Ravi Kopparapu fra NASA Goddard Space Flight Center til ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.
Tilstedeværelsen af NO vil altså ifølge forskerne vise tegn på eksistens af teknologi, også kendt som en teknosignatur.
Læs mere på Videnskab.dk: Evolutionen fortæller os, at vi muligvis er eneste intelligente liv i universet
I studiet har forskerne ikke foretaget konkrete observeringer af det ydre rum. I stedet har de ved hjælp af computerprogrammer set nærmere på, hvordan en NO-teknosignatur potentielt ville se ud, og om Jordens teleskoper ville være i stand til at se dem.
Studiet vil indenfor den nærmeste tid blive publiceret i tidsskriftet Astrophysical Journal. Det skriver Videnskab.dk.
Andre artikler fra Videnskab.dk
'Fuldstændig spektakulært': 1,2 millioner år gammelt mammut-DNA kortlagt
Sådan løser man en Rubiks terning på fem sekunder
I år 1110 forsvandt Månen i månedsvis: Nu ved forskere måske hvorfor
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.