Sådan så 2015 ud fra rummet

Se årets bedste billeder fra Den Internationale Rumstation her

Se året der gik i rumbilleder her. (Video: Barcroft)

Tilbageblik på året der gik hører december måned til, men hvis du allerede har set året der gik i alverdens billedkavalkader, er der her mulighed for at se 2015 fra en vinkel, der til daglig er de færreste forundt.

Den Internationale Rumstation filmer og fotograferer Jorden hver dag året rundt, og det bedste fra årets løb er blevet samlet i en video, som du kan se over artiklen.

Videoen indeholder både landskaber, storbyer og naturfænomener, som for eksempel et billede af nordlys over Skandinavien taget om aftenen den 3. april 2015.

(artiklen fortsætter under billedet)

Nordlys over Skandinavien den 3. april i år set fra Den Internationale Rumstation. (Foto: Barcroft)
Nordlys over Skandinavien den 3. april i år set fra Den Internationale Rumstation. (Foto: Barcroft)

Astronauter har brugt håndholdte kameraer til at indfange Jorden set fra rummet siden pionerdagene først i 1960'erne, men siden 1995 er alle billeder blevet taget med digitalkamera.

Det tager Den Internationale Rumstation 93 minutter at kredse rundt om Jorden, hvilket den gør 15,54 gange i døgnet med en gennemsnitsfart på 27.724 kilometer i timen.

2015 blev året hvor den første dansker nogensinde kom på rumfart. Her bliver Andreas Mogensen sendt af sted fra Jorden.

Og her lander han på Jorden igen.

9 kommentarer
Vis kommentarer