Annonce:
Annonce:

Sære sex-signaler: Giraffer smager på tis

Tis på tungen gør hangiraffer i stand til at opfange sexsignaler, viser et studie

Snart ved giraftyren, som 'flehmer' (krøller sin overlæbe tilbage, blotlægger sine fortænder og inhalerer) bag den tissende hungiraf, om det er tid til parring. (Foto Lynette Hart/UC Davis)
Snart ved giraftyren, som 'flehmer' (krøller sin overlæbe tilbage, blotlægger sine fortænder og inhalerer) bag den tissende hungiraf, om det er tid til parring. (Foto Lynette Hart/UC Davis)
Annonce:
Følg Videnskab

Hunnerne går ikke i løbetid, har ingen fast yngletid og sender ingen særlige signaler til hannerne, når de vil parre sig.

Verdens højeste pattedyr, girafferne, gør det altså svært at lure, hvornår det er tid til sex. Men nu har forskere observeret, hvordan giraftyre, altså hannerne, på særlig vis tager initiativet og finder ud af, om hunnerne er klar.

Det skriver University of California i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Ude på savannen i Namibias Etosha National Park observerede to forskere, hvordan giraftyrene testede, om hunnerne var klar til at parre sig.

Girafferne stod samlet ved vandhuller, og med blide skub, nus og snus ved hunnens kønsorganer får giraftyrene ofte hunnerne til at tisse i omkring fem sekunder.

Annonce:

Imens stikker giraftyren sin tunge frem for at ramme urinen og laver en såkaldt flehmen-grimasse, hvor han krøller sin overlæbe tilbage og blotter tænderne, forklarer forskerne i det nye studie, udgivet i tidsskriftet Animals, ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Havde Marius en sjæl?

Studiet giver den hidtil mest præcise forståelse for, hvad der sker, når giraftyrene flehmer.

En adfærd, som også andre pattedyr har, såsom heste, geder og katte. Men mens de andre dyr snuser til urinen fra jorden, må girafferne stikke tungen frem på grund af deres særlige krop, som gør det besværligt at få hovedet helt ned til jorden, fortæller studiets hovedforfatter, Lynette Hart, professor i befolkningssundhed og reproduktion ved University of California i USA.

- Derfor er de nødt til at skubbe til hunnen og effektivt sige: 'Vær venlig at tisse nu'. Og det vil hun ofte. Han er nødt til at få hende til at samarbejde. Hvis ikke, ved han, at der ikke er nogen fremtid for ham i hende, uddyber hun i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Annonce:

Hvis han får hunnen til at tisse og fanger noget af det på sin lange tunge, vil dufte og sex-feromener fra hunnens urin bevæge sig til et sanseorgan i giraftyrens næsehule. Og mens det sker, flehmer han og vurderer, om hungiraffens duft og feromener signalerer, om det er tid til parring eller ej.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Naturens vilde overlevere: Disse dyr nægter at dø

Forbløffede astronomer: Miniput-atlet har kæmpe ring

Kan du kysse dig til en kønssygdom?
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: